Der skulle straffe til

Keeper-helt: Det ene holds keeper blev matchvinder, da han tog det afgørende straffespark

Mads Aarup i Viborg Private Realskoles mål blev dagens helt. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Mads Aarup i Viborg Private Realskoles mål blev dagens helt. (Foto: Hans Erik Nielsen)

Opgøret mellem drengeholdene fra Viborg Private Realskole og Houlkjærskolen blev en målfattig affære, som måtte afgøres i straffesparkskonkurrence. Sådan er det, når hver kamp er knald eller fald i verdens største skolefodboldturnering.

Se også: Spilovertag er ikke alt

Kampen om midtbanen
Det var en kamp, hvor spillet meget af tiden foregik midt på banen. Der var ikke tale om mange målchancer til nogen af holdene. Der var tale om mere fight end godt spil, og drengene tacklede igennem uden at det på noget tidspunkt udartede sig til noget voldsomt. Dommeren med navnet som en kendt fodboldspiller, Per Krøldrup, havde styr på begivenhederne.

Dog måtte der efter 27 minutters spil en advarsel til - givet til Privatskolens Oliver Nauntoft.

Dommeren holdt snor i spillerne. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Dommeren holdt snor i spillerne. (Foto: Hans Erik Nielsen)

Se også: Chokstart gav bonus

Keeperen blev helten
Privatskolens målmand Mads Aarup stod en glimrende kamp. Han klarede blandt to straffespark i den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Efter 0-0 måtte holdene i gang med straffesparkskonkurrencen, og her var holdene lige gode efter de fem første spark, idet hvert hold havde brændt et skud.

Det sjette forsøg endte til gengæld med scoring for Privatskolen, og en redning af Mads Aarup på Houlkjærskolens sidste skud i denne kamp. Derfor kunne Viborg Private Realskole trække sig tilbage som samlet vinder med 5-4.

De skal møde Mejrup Skole i næste runde.