Enmandshær leverede

Fornemt: Andreas Hedegaard sendte sit hold videre

Resen Skole blæser til angreb. Foto: Hans Erik Nielsen
Resen Skole blæser til angreb. Foto: Hans Erik Nielsen

Mandagens opgør mellem Resen Skole og Hurup Skole var ikke et særligt velspillet et af slagsen, idet de to hold vogtede meget på hinanden, og Resen Skoles flydende angrebsspil fungerede slet ikke. Se kampfakta her.

Begge hold havde ellers et fint udgangspunkt forud for mandagens kamp. Hjemmeholdet havde vundet over henholdsvis Mejrup Skole og Brårup Skole, mens gæsterne havde vundet med hele 9-1 over Limfjordsskolen.

Enmandshær
Men Resen Skole havde stadig en angriber, som kun skal bruge ganske få muligheder for at sende bolden i mål, og han hedder Andreas Hedegaard. Først scorede han til 1-0, og lige inden dommeren satte fløjten for munden for at slutte opgøret, scorede han til 2-1. Så han var meget afgørende i mandagens kamp.

Det var lige inden pausefløjt lykkedes for Hurup Skoles Jonas Lousdal at udligne til 1-1 på et flot hovedstød.

Andreas Hedegaard og
Andreas Hedegaard og

Se også: TV: Videre efter hed sejr

Kunne ikke følge med

Lige inden havde hjemmeholdets Mikkel Rahn et skud på overliggeren. Flere mål blev det ikke til, og Hurup Skoles Almin Ramcilovic havde fået til opgave at styre Andreas Hedegaard, hvilket han absolut gjorde godt hele kampen igennem. Han kunne dog ikke holde ham hele kampen igennem.

Se også: Kjær slog til i lokalopgør

Ikke helt tilfreds
Efter kampen var hjemmeholdets spillere enige om, at ikke havde været den bedste kamp, men sejren kom i hus - ikke mindst på grund af Andreas Hedegaard.

Efter kampen sagde Andreas Hedegaard:

- Det blev absolut ikke den bedste kamp, for vi kunne ikke få spillet til at flyde, som vi plejer. Hurup Skole dækkede godt op på midten af banen, og det forhindrede os i at få spillet i gang. Nu bliver det spændende hvem vi skal møde i næste kamp, sagde han.

Målscorer Andreas Hedegaard efter kampen. Foto: Hans Erik Nielsen
Målscorer Andreas Hedegaard efter kampen. Foto: Hans Erik Nielsen

KAMPFAKTA:

Resultat:
Resen Skole - Hurup Skole, 2-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Andreas Hedegaard, Resen Skole
Nicklas Andersen, Hurup Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Almin Ramcilovic, Hurup Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere