Flot fight i comeback

Fem år siden: Lemtopskolen var tilbage i turneringen, men det blev en kort fornøjelse

Lemtop-drengene kæmpede bravt, men kunne ikke stille noget op mod Mejrup Skole. (Foto: Kurt Nedergaard)
Lemtop-drengene kæmpede bravt, men kunne ikke stille noget op mod Mejrup Skole. (Foto: Kurt Nedergaard)

Lemtorpskolen fra Lemvig har ikke været med i verdens største skolefodboldturnering de sidste fem år. Men i år gjorde de comeback og lagde ud med en kamp mod Mejrup Skole.

Se fakta om kampen her.

Lemtorpskolens lærer, Bo Sørensen, sagde inden kampen:

— Jeg har ikke forstand på fodbold, men jeg synes at pigerne og drengene, som jeg har til idræt, skal have fornøjelsen af at være med i turneringen. Det er sådan nogle gode elever, som fortjener den oplevelse. Styrelsen af hvad der forgår på banen, har jeg overladt til eleverne.

Her var der flere der kom med gode input, og som i pigekampen var det Lærke Larsen, der styrede udskiftningen og kom med gode råd.

Lærke var også på sidelinjen i drengekampen. (Foto: Kurt Nedergaard)
Lærke var også på sidelinjen i drengekampen. (Foto: Kurt Nedergaard)
 

Se også: Skadet profil tog styringen

Hård opgave
Med seks spillere fra 7. klasse var det en hård opgave drengene fra Lemtorp, mod de fysisk stærke spillere fra Mejrup, hvor mange var et hoved højere end Lemtorp-drengene. Men de små Lemvig-drenge gik friskt til sagen, kæmpede godt og viste stor spilleforståelse.

Se også: Sune sprællede forgæves

Mejrup toneangivende
Mejrup startede som forventet godt og var toneangivende uden det blev til de helt store chancer. Midt i første halvleg kunne de nemt være kommet bagud, da Lemtorpskolens Peter Hedegaard sendte et indlæg ind tæt foran mål, hvor det var meget tæt på at Kasper Brygger havde nået bolden med det yderste af tåspidserne.

Kort efter var Mejrups Jens Ebbensgaard på spil i venstre side. Han sendte et indlæg ind til Tor Langberg, der ikke svigtede og sendte bolden i nettet til 1-0.

Mejrups Jens Ebbensgaard var en evig uro for Lemtorps forsvarsspillere. Han var også selv på pletten og øgede til 2-0.

Se også: Målmændenes match

Ny spænding
Lemtorps Phillip Bank udnyttede en kæmpe misforståelse i Mejrups forsvar og reducerede til 2-1 og skabte fornyet spænding om resultatet.

Mejrups Jakob Thousgaard forsøgte sig langt udefra med langskud, som Lemtorps målmand ikke kun holde og Mikkel Jørgensen var hurtig til at følge op og bragte Mejrup foran 3-1. Mejrups Jens Ebbensgaard var hele tiden på færde i feltet, og det lykkedes ham efter flere forsøg at score til slutresultatet 4-1.

Se også: Der skulle straffe til

God anfører
Lemtorps anfører Simon Lisby, der kun går i 7. klasse, fik fidusbamsen for en god kamp. Han dirigerede godt med sine medspillere og greb ind på de rigtige tidspunkter. Han viste stor sikkerhed mod de fysisk stærke Mejrup-spillere. Også hans tvillingebror, Mathias Lisby, havde stor spilforståelse. I øvrigt ros til Peter Hedegaard, Thor Madsen, samt Jeppe Mortensen, der fik fairplay-håndklædet. Og står det til lærer Bo Sørensen, er skolen klar igen til næste år.

Simon gjorde en fin figur for Lemtorp. (Foto: Kurt Nedergaard)
Simon gjorde en fin figur for Lemtorp. (Foto: Kurt Nedergaard)
 

Mejrups fidusbamse til Jens Ebbensgaard, der hele tiden er på færde og farlig for ethvert forsvar. Ros til hele holdet, der arbejder godt for hinanden og spiller bolden flot rundt. Det bliver spændende at følge dem i næste kamp mod Viborg Private Realskole.

1 af 3 Simon gjorde en god figur for Lemtorp. (Foto: Kurt Nedergaard)
2 af 3 Duel. (Foto: Kurt Nedergaard)
3 af 3 Lemtop-drengene kæmpede bravt, men kunne ikke stille noget op mod Mejrup Skole. (Foto: Kurt Nedergaard)