Frederik fightede flot

Sikker sejr: Fjerritslev med mange mål på hjemmebane

Mååål. Foto: Carl-Johan Christensen
Mååål. Foto: Carl-Johan Christensen

Det blev en underholdende og velspillet første halvleg, da Fjerritslev Skole og Skovsgård Tranum Skole mødtes. Hjemmeholdet fra Fjerritslev kom foran 1-0 i det 15. minut ved Marcus Pedersen.

Se kampfakta her

Et skud på stolpen
Forinden havde Fjerritslevs Jonathan Mortensen i fri position sendt bolden på stolpen, ligesom Fjerritslevs nr. 10 Frederik Sloth slap helt fri midt for målet. Kampens dommer Per Østergaard vurderede dog, at han forinden havde begået et frispark mod Skovsgård-målmand Nikolai Jensen.

I 24. minut Lykkedes det Oliver Dam at udligne for Skovsgård Tranum, men næsten to minutter inde i første halvlegs overtid dukkede Mathias Jespersen op tæt under mål og bragte Fjerritslev Skole foran 2-1.

Stærk start gav pote

Tre minutter inde i anden halvleg misbrugte Mathias Jespersen muligheden for at starte andnen halvleg, som han sluttede første halvleg. I helt fri position præsterede Mathias at sparke bolden over målet.

Flot opspil
I det 35. minut bragte Yannik Kamara Fjerritslev på 3-1, og fire minutter senere var det Frederik Sloth, der havde sidste fod på bolden efter flot forarbejde af Mathias Knudsen.

Kampens sidste scoring stod Fjerritslevs Frederik Sloth for, da han otte minutter før slutfløjtet sendte kuglen ind bag Nkolaj Jensen i Skovsgård-målet.

TV: Skarphed til forskel

Hermed var det et farvel til Skovsgård Tranum Skole, og et pøj pøj til lærerne Claus og Per fra Fjerritslev Skole. Ved stillingen 3-1 midt i anden halvleg råbte den særdeles engagerede træner Claus Schrøder til sine drenge:

- Vi spiller som et pund pølser!

Lyd på fra sidelinjen. Foto: Carl-Johan Christensen
Lyd på fra sidelinjen. Foto: Carl-Johan Christensen

Det hjalp måske, for drengene præsterede i hvertfald yderligere to scoringer.

Tre piger med
På Skovsgård Tranum Skoles hold måtte drengene have hjælp af tre piger - Kirstine Madsen, Sara Shan Sørensen og Louise Passer. De leverede alle tre leverede på et højt niveau, selvom de var oppe mod drengene fra Fjerritslev.

Louise Passer forklarede:

- Jeg tog det som en udfordring. Også selvom tempoet var højere end i pigekampene.

TV: Keeper scorede fire basser

Udover at være en af de tre piger på Skovsgårds drengehold er Louise også barnebarn af en ganske særlig person. Hendes morfar var nemlig hele Danmarks Dirch Passer.

Læs meget mere om Louise og hendes efternavn i artiklen om Skovgårds pigehold - der spillede Louise nemlig også med