Frisparksperle var nok

Klasse: En spiller gjorde forskellen

Kampens bedste spiller var Fillipa Wetke, som også afgjorde kampen. Foto: Hans Erik Nielsen
Kampens bedste spiller var Fillipa Wetke, som også afgjorde kampen. Foto: Hans Erik Nielsen

Opgøret mellem Søndre Skoles og Houlkærskolens pigehold blev aldrig den store fodboldoplevelse. Der var mange piger, som ikke spillede fodbold til daglig, og det blev en lidt rodet fodboldkamp.

Der var ikke mange målchancer i kampen og ikke mange skud på mål.

Kampens store fodboldspiller var absolut Houlkærskolens anfører Filippa Wetke, og det var også hende der efter 55 minutters spil scorede kampens eneste mål direkte på et frispark uden for straffesparksfeltet.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Spækket med chancer

Usikker på sig selv
Om scoringen sagde Filippa:

- Jeg var lidt usikker på, om det skulle lykkes denne gang, idet jeg jo havde brændt et par lignende tilfælde i første halvleg, men jeg ramte bolden godt, og den gik heldigvis i mål til den afgørende scoring. Det er skideskægt at spille med i skolefodbold, for vi møder andre hold, som vi ikke kender, og det kommer der flere sjove episoder udaf, lød det fra målscoreren.

Filippa var kampens store oplevelse, og hun kunne meget med en fodbold. Hun spiller til daglig i Viborg Q på tredjeholdet.

Med målet sikrede Filippa Houlkærskolen videre deltagelse i Ekstra Bladet Skolefodbold.