Glæde trods stort nederlag

Fantastisk attitude: Det vigtigste er at være med, sagde pigerne

Højt humør hos de seje Suldrup-piger, selvom de lige har tabt 16-0. (Foto: Flemming Petersen)
Højt humør hos de seje Suldrup-piger, selvom de lige har tabt 16-0. (Foto: Flemming Petersen)

Pigekampen mellem Suldrup Skole og Karensmindeskolen blev en ensidig forestilling. Der var ensrettet trafik mod Suldrup-målet i hele kampen.

Ved pausen havde Karensminde bragt sig foran med 5-0. I anden halvleg begyndte trætheden at melde sig hos de hårdt prøvede Suldrup-piger. Det betød, at det gik helt galt. Anden halvleg bød på 11 Karensminde-scoringer.

Se fakta om kampen her.

Mange målscorere
Det endte derfor med en stor sejr på hele 16-0 til pigerne fra Karensmindeskolen. Det er også værd at nævne, at de, imponerende nok, havde hele otte forskellige målscorere.

Hos Suldrup-pigerne var humøret højt på trods af nederlaget.

— Det vigtigste er at være med, sagde de smilende piger efter kampen.

Og det har de jo helt ret i.

Se også: Vaskeægte hattrick

Se også: Flot fight i comeback

Iøjnefaldende præstationer
Hos Suldrup kæmpede Laura Skovhuus flot i forsvaret. Hun fik fortjent en fidusbamse for indsatsen. Fairplay-håndklædet gik til Celina Nielsen. Endvidere stod målmanden Katrine Jacobsen, trods de mange mål imod sig, også en god kamp.

Se også: Sune sprællede forgæves

Hos Karensmindeskolen lagde man mest mærke til Louise Dupont. Også Maria Djurhus og Maiken Frost spillede en god kamp og var iøjnefaldende.

Det bliver spændende at følge dem videre i turneringe. I næste runde skal de møde Tornhøjskolen.

1 af 3 Suldrup Skoles piger. (Foto: Flemming Petersen)
2 af 3 Karensminde-pigerne er videre i verdens største skolefodboldturnering. (Foto: Flemming Petersen)
3 af 3 Højt humør hos de seje Suldrup-piger, selvom de lige har tabt 16-0. (Foto: Flemming Petersen)