Hård fight

Gik til stålet: Der blev kæmpet igennem fra første fløjt i opgøret

Pigerne pressede hinanden hårdt i kampen. (Foto: Egon Hansen)
Pigerne pressede hinanden hårdt i kampen. (Foto: Egon Hansen)

Pigerne fra Frejlev Skole tog imod Klostermarksskolens piger.

Efter en lidt forsigtig start slap pigerne fra Frejlev Skole håndbremsen. Klostermarken blev sat under pres og det ene angreb blev afløst af det næste.

Kampens helt store oplevelse Mathilde Carstens styrede midtbanen mesterligt. Gang på gang sendte hun sine medspillere afsted med knivskarpe afleveringer, og var det ikke nok, tog hun sagen i egen hånd.

Se kampfakta her.

Se også: Stærke på straffe

Klostermarken var under pres i kampen, men de kæmpede flot. (Foto: Egon Hansen)
Klostermarken var under pres i kampen, men de kæmpede flot. (Foto: Egon Hansen)
 

Kæmpede igennem
Men pigerne fra Klostermarksskolen kunne bestemt være deres indsats bekendt. Især forsvaret bestod sin prøve. Sille Koldsø og Frida Fuglsang sled og slæbte, og holdets målvogter havde gennem hele kampen flotte redninger.

Hun kunne dog ikke forhindre Laura Holm i at bringe Frejlev i front i halvlegens sidste minut.

Se også: Massevis af målscorere

Frejlev fortsatte det gode spil efter pausen. Efterhånden mistede pigerne fra Klostermarken kræfterne, og Mathilde Carstens kunne krone en flot kamp med to flotte mål. Kampen endte med en 3-0 sejr til Frejlev Skole.

Glad anfører
Efter kampen fangede vi Frejlevs anfører og målvogter 14-årige Caroline Abildgaard.

Caroline Abildgaard elsker at spille fodbold. (Foto: Egon Hansen)
Caroline Abildgaard elsker at spille fodbold. (Foto: Egon Hansen)
 

— Det er 3. år, jeg spiller skolefodbold. Jeg synes, det er alletiders turnering. Vi har vundet nogle flotte sejre, og det har også betydet et godt sammenhold imellem os både på og uden for banen. I år har vi både spillere med fra 7., 8. og 9. klasse, lød det fra den glade pige.

— Jeg spiller U17-DM i Fortuna Hjørring. Fire gange om ugen tager jeg turen til Hjørring. Jeg har været nødt til at vælge håndbolden fra, men jeg starter håndbolden op igen, når fodboldsæsonen slutter, lød det fra Caroline efter kampen.