Hattrick sikrede sejr

Presset i bund: Kunne ikke hamle op med værternes fysik

Drengene fra Vesterkærets Skole var i godt humør trods nederlaget. Foto: Aage Bach Knudsen
Drengene fra Vesterkærets Skole var i godt humør trods nederlaget. Foto: Aage Bach Knudsen

Onsdag tog drengene fra Gl. Hasseris Skole imod Vesterkærets Skole. Kampen skulle spilles på de baner, der normalt tilhører Aalborg KFUM.

Se kampfakta her.

Se også: Gæster på overarbejde

Toneangivende
Fra kampen start var hjemmeholdet toneangivende og havde meget spil i nærheden af modstandernes straffesparksfelt. De havde enkelte skud på gæsternes målmand.

Det første mål kom efter syv minutter ved Mikkel Thomsen. Mikkel er i øvrigt søn af den tidligere Aab-spiller Lars Thomsen, der vandt to mesterskaber i sin fodboldkarriere.

Efter det første mål havde hjemmeholdet flere skud på målmand Nicolai Nørregaard, der dog reddede alle forsøg.

Dagens prisvindere. Foto: Aage Bach Knudsen
Dagens prisvindere. Foto: Aage Bach Knudsen

Alle værternes spillere spiller til dagligt U-16-fodbold sammen i Aalborg KFUM, men deres målmand stod for modstanderen i onsdagens kamp. De var dermed også fysisk stærkere end udeholdets spillere, der spiller U14-fodbold i Idrætsklubben Aalborg Freja.

Hjemmeholdet brændte en del chancer i resten af første halvleg, men scorede både i det 19. minut ved Mikkel Thomsen og i det 22. minut ved Mikkel Dyrehauge. Spillerne gik derfor til pause med en stilling på 3-0 til værterne.

Se også: TV: Fysikken sejrede

Stort pres
Anden halvleg startede som den første med et stort pres fra hjemmeholdet. Men Nicolai Nørgaard stod flot i målet.

Men i det 39. minut scorede Mikkel Thomsen igen med et flot hovedstød, som blev spillet ind fra venstre side.

Vesterkærets Skole havde nogle få kontramuligheder, men skarpheden manglede.

Gl. Hasseris Skole er dermed videre i Ekstra Bladet Skolefodbold med en sejr på 4-0.