Holdt skansen i straffe

Videre: Værterne stod distancen fra pletten

Hjemmeholdet tog sejren på straffe. Foto: Aage Bach Knudsen
Hjemmeholdet tog sejren på straffe. Foto: Aage Bach Knudsen

Èn af fredagens kampe i Ekstra Bladet Skolefodbold stod mellem Skansevejens Skole og Vodskov Skole, og begge mandskaber startede meget nervøst. Se kampfakta her.

I det tredje minut kom hjemmeholdets angriber frem til en afslutning, men Vodskov Skolens keeper afværgede flot. Men i det ottende minut brød værternes Selma Christensen frem i venstre side og sparkede den sikkert ind bag udeholdets keeper.

Tvivlsom tilbagelægning
Lige inden afslutningen på første halvleg fik vi en reducering, da Sara Bay opfangede en tvivlsom tilbagelægning og lagde den i kassen til stillingen 1-1.

Balance i regnskabet, og nu kunne mandskaberne gå til pause.

Starten af anden halvleg mindede på mange måder om første halvleg, der ligeledes var præget af dårlige afleveringer. Men i det 15. minut brød gæsternes Amalie Kjær igennem Skansevejens Skolens forsvar, hvorefter hun scorede sikkert til 2-1. Nu var udeholdet i front.

Men glæden blev kort for Vodskov Skole, for kort efter bragte Selma Christensen balance i regnskabet, og det betød, at kampen måtte afgøres på straffespark.

Indkast. Foto: Aage Bach Knudsen
Indkast. Foto: Aage Bach Knudsen

Se også: TV: Stolpe ind

Fra pletten
Her vandt Skansevejens Skole med 6-5, og dermed er de videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Sejr til hjemmeholdet. Foto: Aage Bach Knudsen
Sejr til hjemmeholdet. Foto: Aage Bach Knudsen
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen