Intens affære

Gik til stålet: Pigerne fra Sortebakke ville have mere modstand, så det fik de

Pigerne gav hinanden kamp til stregen. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Pigerne gav hinanden kamp til stregen. (Foto: Hans Erik Nielsen)

Efter at Sortebakkeskolen havde vundet de to første kampe med henholdsvis 8-0 og 5-0, ville de gerne have en kamp med mere intensitet.

Se også: Oppe mod overmagten

Det fik de så i denne kamp imod Fjerritslev Skole, hvor de to skoler gav hinanden en rigtig god og tæt kamp.

Sortebakkeskolen bragte sig allerede efter godt to minutters spil foran med 1-0. Målscorer var den farlige Lærke Lundquist.

Lærke måtte desværre udgå med en slem fodskade kort ind i anden halvleg og måtte bæres fra banen.

Se kampfakta her.

Se også: Den store motivator

Pigerne gik til vaflerne. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Pigerne gik til vaflerne. (Foto: Hans Erik Nielsen)
 

God fight
Kampen bølgede frem og tilbage, men det var med Sortebakkeskolen som det farligste hold, og det var også her, de fleste målchancer kom fra. Fjerritslev Skole havde i Birthe Andersen en rigtig god målmand, som hindrede Sortebakkeskolen i at score på flere oplagte tilbud.

Ved pausen var resultatet fortsat 1-0 til Sortebakkeskolen, men så lykkedes det for Emilia Nielsen at få scoret til 2-0.

Kort før slutfløjt scorede Sophie Krathmann til 3-0.

Inden det hele var forbi, lykkedes det dog Fjerritslev Skole at få reduceret til 3-1 på straffespark ved Tabita Nielsen. Forinden havde Fjerritslev Skole dog haft et par chancer uden at kunne score.

Glæde og skuffelse
Efter kampen fangede vi Fjerritslev Skoles målmand Birgit Andersen:

— Det var da et ærgerligt nederlag, men sådan skulle det jo være i dag. Vi spillede en god kamp, men det var Sortebakkeskolen, der fandt vej til netmaskerne. Det er jo det, der tæller. Vi kommer igen til næste år, lød beskeden.

Birgit Andersen spillede en flot kamp i Fjerritslev-målet. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Birgit Andersen spillede en flot kamp i Fjerritslev-målet. (Foto: Hans Erik Nielsen)
 

Fra Sortebakkeskolen udtalte Sophie Krathmann:

— Skolefodbold er herligt. Vi kommer pludselig til at arbejde sammen med pigerne fra 7. og 8. klasse på en anden måde, og når vi har lektiecafe, træner vi sammen. Nu håber jeg, vi skal møde Skørping Skole i næste kamp. Dem slog vi sidste år, og det kan vi gøre igen, lød meldingen.

Sophie Krathmann var begejstret over det sammenhold, som skolefodbold giver. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Sophie Krathmann var begejstret over det sammenhold, som skolefodbold giver. (Foto: Hans Erik Nielsen)