Jævnbyrdig match

Gik til stålet: Ingen af pigerne ville give sig uden kamp

Pigerne kæmpede det bedste, de havde lært. (Foto: Henning Poulsen)
Pigerne kæmpede det bedste, de havde lært. (Foto: Henning Poulsen)

Det blev en forrygende flot og spændende fodboldkamp mellem de to gode hold Gistrup Skole og Sulsted Skole. 

Til trods for meget vanskelige forhold på en tung bane, hvor der stod vand flere steder, præsterede pigerne meget flot og seværdig fodbold.

Pigerne var klar til kamp. (Foto: Henning Poulsen)
Pigerne var klar til kamp. (Foto: Henning Poulsen)
 

Gistrup havde vundet en sikker 5-0 sejr over Mou i første kamp, og Sulsted havde besejret Nr. Uttrup Skole med 3-1.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Mellem benene

Lige løjer
Kampen var meget jævnbyrdig, men med flere store og oplagte målchancer til Sulsted. Men i Isabelle Nørgård havde Gistrup kampens bedste spiller. Hun reddede tre-fire helt oplagte målchancer i første halvleg. Midt i halvlegen troede alle, at Gistrup havde scoret, men en stor vandpyt reddede situationen for Sulsted.

Efter 25 minuttters spil bragte Rebekkah Gistrup foran med 1-0 efter et flot gennembrud fra banens midte.

Sådan sluttede første halvleg.

Se også: Oppe mod overmagten

Drama til sidst
I anden halvleg forsatte det flotte spil fra begge hold. Ikke underligt at det var flot fodbold.

Alle på Gistrups hold spiller i den lokale klub på U15 og U17-holdet.

På Sulsteds hold spiller den talentfulde Emma Borregård i AaB, fire spiller i Vadum på U17-holdet og de resterende piger spiller i Sulsted.

Der var i anden halvleg flere store målchancer til begge hold, men først to min før tid fik Sulsted udlignet på straffespark. Det var Emma Borregård, som sparkede bolden i kassen.

Pigerne afventede spændt straffesparkskonkurrence. (Foto: Henning Poulsen)
Pigerne afventede spændt straffesparkskonkurrence. (Foto: Henning Poulsen)
 

Kampen sluttede således 1-1, og der skulle sparkes straffespark. Her viste Gistrup-pigerne sig som de bedste og scorede på deres fire spark, mens det kun lykkedes for Sulsted at score et mål. Gistrup Skole er dermed videre i turneringen.