Jerndefensiven

Solid bagkæde: Lukker af og hjælper keeperen

Den stærke bagkæde for Klokkerholm-holdet. (Foto: Ib Alstrup)
Den stærke bagkæde for Klokkerholm-holdet. (Foto: Ib Alstrup)

Klokkerholms piger kunne drage hjem fra Løkken Stadion med endnu en komfortabel sejr. Løkken Skoles piger kunne trods stor fight og energi ikke stille noget op mod de gæstende piger. 5-0 stod der på blokken, da kampen blev fløjtet af.

Se kampfakta her

Én spiller kan ikke vinde en fodboldkamp alene. Men en angriber, der scorer fire mål hver gang, er guld værd for et fodboldhold. Sådan en angriber har Klokkerholm. Lærke Christiansen, der spiller i AaB, bomber bare løs, når chancen opstår.

Lærke fortsatte sin fine målform. (Foto: Ib Alstrup)
Lærke fortsatte sin fine målform. (Foto: Ib Alstrup)

Anden halvleg var afgørende

Og så bliver hun kørt flot i stilling af et gennemsolidt hold uden svage punkter. Blandt andet stod bagkæden uhyre stærkt i billedet. De gav faktisk ingen chancer væk.

— Holdkammeraterne hjælper mig. Jeg er den eneste, der ikke spiller fast i klub til daglig. Fem-seks stykker af de andre spiller i  sammenslutningen Vodskov-Hjallerup, men vi prøver at stå meget langt fremme på banen, så jeg ikke får så meget at lave. I vores 8-2 sejr i første kamp var jeg vistnok lidt impliceret i begge deres mål.

Sådan sagde Klokkerholms målvogter, Emma Christensen, ærligt inden kampen.

Emma Christensen gør det godt på målet. (Foto: Ib Alstrup)
Emma Christensen gør det godt på målet. (Foto: Ib Alstrup)
 

Godt spillende profiler
Løkkens klart bedste spiller var Josefine Andersen, der spiller U17 i Fortuna Hjørring. Hun startede på midtbanen, men byttede senere til pladsen som målvogter med Sara Bulow for at spare på kræfterne. En plads hun også udfyldte på bedste vis.

Tre scoringer blev det til i første halvleg, den første allerede i fjerde minut. Så gik Lærke ellers i gang med de første to af sine fire mål.

I pausen var Løkken-pigerne meget realistiske.

— Vi spiller mod et bedre hold. Men vi gør hvad vi kan for at komme ind i kampen.

Sikker sejr - igen

Der var dog ikke noget at stille op. Selvom man fornemmede, at udeholdets spillere var tilfredse og måske trådte lidt på bremsen, kørte de kampen hjem med to mål yderligere fra Lærke.

— Vi kommer igen næste år.

Sådan lød det fra Løkken-pigerne efter kampen. Hele holdet bevarede humøret og viljen gennem hele kampen.

Held og lykke til sejrherrerne fra Klokkerholm Skole. De møder Aabybro Skole på udebane i næste kamp.