Kampråb: Hvad kæmper vi for - fritimer

Fedt at være med: Pigerne fra udeholdet vidste godt, hvorfor de ville videre

Realskolen pressede på igennem lange perioder af kampen. Foto: Hans Erik Nielsen
Realskolen pressede på igennem lange perioder af kampen. Foto: Hans Erik Nielsen

- Hvad kæmper vi for? Fritimer!

Det var Viborg Realskoles pigers kampråb. Det kunne de bruge både før og efter kampen, idet holdet vandt med 3-1 over Vestre Skole.

Det var ellers en meget bekymret træner Joan Aarup fra Realskolen som stillede op til dette naboopgør, idet hun knap nok kendte navnene på spillerne, idet holdet var sammensat af spillere fra forskellige afdelinger på skolen. Hun anede intet om hvad de enkelte spillere kunne, hvem der skulle være målmand og så videre.

Se kampfakta her.

TV: For stor en mundfuld

To markante spillere
Men der var dog to spillere, som overgik alle andre spillere på banen. Det var Realskolens Rikke Juhl og Emma Cramer. Det var da også Realskolen, der kom foran 1-0. Målscorer var Sine-Sofie Fabricius, som efter godt et kvarters spil fik bolden i nettet. Det hjalp lidt på trænerens nerver.

Efter pausen tog Rikke Juhl fat, og hun scorede både til 2-0 og til 3-0.

Så forventede alle, at denne kamp var afgjort, men Vestre Skole kæmpede fortsat. Det lykkedes at få reduceret til 1-3 ved Amalie Lauge. Vestre Skoles absolut bedste spiller var Maiken Boye, som var her, der og alle vegne, men hun kunne ikke forhindre Realskolen i at løbe med sejren.

TV: Fysik og gule kort gjorde udslaget

Sjovt at være med
Efter kampråbet efter sejren sagde Emma Cramer og Rikke Juhl:

- Det er altså hyleskægt at være med i Ekstra Bladet Skolefodbold, for så slipper vi for nogle timer på skolen. Nu bliver det spændende at se, hvem vi skal møde næste gang. Vi håber, det bliver Hald Ege Skolen.

Emma Cramer og Rikke Juhl strålede på banen. Foto: Hans Erik Hansen
Emma Cramer og Rikke Juhl strålede på banen. Foto: Hans Erik Hansen

Realskolens træner Joan Aarup kunne efter kampen glæde sig over sejren, idet holdet faktisk manglede en af de bedste spillere, nemlig Ida Jacobsen.