Katten efter musen

Mål på stribe: Der blev scoret et hattrick og otte mål i alt i den ensidige kamp

Værterne vandt sikkert 8-0. Foto: Claus Larsen
Værterne vandt sikkert 8-0. Foto: Claus Larsen

Kampen mellem Rosendalskolen og Møldrup Skole var som at se kattens leg med musen. Møldrup Skoles piger havde rollen som musen. De fik lov til at lege med, men kun til en vis grænse. For allerede efter 34 sekunders spil viste katten, hvor skabet skulle stå. Julie Poulsen bankede bolden i mål til 1- 0 efter et flot indlæg fra højre side af Julie Bak.

Se kampfakta her.

Se også: Frosset ude i målfest

Komfortabel føring
Efter seks minutters spil ville Rosendalskolens Sisse Frost også være med i legen. Hun bragte Rosendalskolen på 2-0 uden chance for Kathrine Larsen i Møldrup Skoles mål.

Herefter var der en pause på 20 minutter uden scoring. Det skyldtes en storspillende målmand for udeholdet samt et godt kæmpende forsvar foran hende.

Men idet 26. minut måtte forsvar og målmand dog kapitulere, da Julie Bak lavede sit første mål af i alt tre til pausestillingen 3-0 i Rosendalskolens favør.

Julie Bak har nu scoret otte mål i to kampe, og hun er derfor tæt på top 10 på pigernes topscorerliste. Foto: Claus Larsen
Julie Bak har nu scoret otte mål i to kampe, og hun er derfor tæt på top 10 på pigernes topscorerliste. Foto: Claus Larsen
 
Se også: Måtte overgive sig

Kørte sejren hjem
Anden halvleg fortsatte, som første sluttede. Julie Bak scorede til 4-0 og 6-0 i det 34. og 52. minut. Hun blev dog afbrudt af Cille Langberg, der i det 37. minut sendte bolden i mål til 5-0 efter lidt klumpspil efter et hjørnespil.

Løjerne fortsatte i det 56. minut, da Mathilde Sigvardsen også ville være med. Stille og roligt lobbede hun bolden over Kathrine til 7-0. Cille Langberg afsluttede til slutresultatet 8-0 til Rosendalskolen i det 59. minut.

Julie Bak, Cille Langberg, Sisse Frost og Julie Poulsen var blandt andet også med til at sikre sejren på 17-0 i forrige runde, hvor de alle scorede.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Rosendalskolen - Møldrup Skole, 8-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Laura Sandholdt, Rosendalskolen
Kathrine Larsen, Møldrup Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Mathilde Nielsen, Møldrup Skole

Rosendalskolens målmand rørte kun bolden én gang i hver halvleg, så det var en kold omgang at være målmand i, oplyste hun efter kampen.

Efter kampen fortalte kampens tredobbelte målscorer Julie Bak, at hun er umådelig stolt over at have lavet tre mål, men at hun godt er klar over, at det også hendes holdkammeraters fortjeneste.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere