Kunne intet stille op

Dominans: Udspillede modstanderen

Målene væltede ind hos hjemmeholdet, og gæsterne vadede i chancer i løbet af opgøret. Foto: Leif Mikkelsen
Målene væltede ind hos hjemmeholdet, og gæsterne vadede i chancer i løbet af opgøret. Foto: Leif Mikkelsen

Der var lagt op til en spændende kamp mellem pigerne fra Privatskolen i Frederikshavn og Hjørring Private Realskole, (HPR).

Vejret ville, at forholdene under kampen var meget dårlige med stærk regn og blæst.

Før kampen sagde Martine Borrisholt fra HPR:

- Jeg tror, vi har et bedre hold, og vi vinder. Vi vil gerne nå et godt stykke videre i turneringen, lød det fra Martine.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Stolpe ind for gæster

Dominerede fra start
Fra kampens start var det Hjørring, der var dominerende med enkelte spredte angreb fra hjemmeholdet. Efter 11 minutter kom kampens første mål scoret af gæsternes Thilde Kraglund.

Målet bevirkede, at gæsterne fra Hjørring smed nervøsiteten fra sig, og i løbet af første bragte de stillingen op på 4-0. Målene blev scoret af Smilla Hundevadt, Helene Lund og igen Thilde Kraglund.

Ingen af Privatskolens spillere havde lyst til at vogte deres mål, så der blev lavet en aftale om, at Katrine Johnsen passede målet i første halvleg, og Laura Hesselund vogtede buret i anden halvleg.

Kort ind i anden halvleg gjorde Helene Lund stillingen til 5-0. Det blev 6-0 på et selvmål. Herefter havde Hjørring mange store chancer med flotte redninger af Laura Hessellund i hjemmeholdets mål. Laura kunne dog ikke forhindre yderligere to scoringer af Smilla Christiansen og Smilla Hundevadt, så slutresultatet blev 8-0 til Hjørring Private Realskole.

Der var flotte præstationer af hjemmeholdets Sofie Pedersen, Freja Pedersen, Luna Christensen, men også kunstskøjteløberen Amalie Borup havde stor energi.

På det vindende hold bemærkedes Emma Ketilsson, Ida Stephansen og Smilla Christiansen blandt mange flotte præstationer.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere