Lokalrivaler bragede sammen

Vest mod midt: Gæsterne trak det længste strå

Der var lokalopgør i Viborg, da Vestre Skole og Viborg Private Realskole tørnede sammen på førstnævntes hjemmebane.

Hjemmeholdets hold bestod af 12 spillere med en anden etnisk baggrund end dansk, og holdet havde ikke spillet sammen før denne kamp. Holdet kæmpede særdeles flot, og der var også en del spillere som kunne meget med en fodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Hattrick-helten Seedorf

Chokstart
Gæsterne var dog det bedste hold på banen, og allerede i det 8. minut bragte Mathias Kjærsgaard holdet foran 1-0 på en flot gennemspillet angreb.

Samme Mathias Kjærsgaard bragte også gæsterne foran 2-0 inden pausefløjtet, men det lykkedes dog hjemmeholdets Abdirahman Guhad at reducere til 1-2, hvilket var kampens stilling ved pausen.

I anden halvleg bølgede spillet frem og tilbage med chancer i begge ender, men efter et kvarters spil var Vestre Skole meget tæt, men stolpen var i vejen hele to gange, hvor hjemmeholdet havde nærgående forsøg på mål.

Viborg Private Realskole i et af kampens mange angreb. Foto: Hans Erik Nielsen
Viborg Private Realskole i et af kampens mange angreb. Foto: Hans Erik Nielsen

Se også: TV: Flyskræk var ikke nok

Afgjorde kampen
I stedet slukkede Mads Pedersen lyset for hjemmeholdet og øgede gæsternes føring til 3-1, inden Victor Fejerskov scorede yderligere for udeholdet og bragte Viborg Private Realskole foran med 4-1.

Nu troede alle, at denne kamp var slut, men Vestre skole ville det anderledes, og det lykkedes for holdets anfører Benjamin Dautovic at reducere til 2-4, men kort efter lød dommerens slutfløjte.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Vestre Skole - Viborg Private Realskole, 2-4

Prisvindere:

Fidusbamser:

Hussein Osman, Vestre Skole

Mathias Kjærsgaard, Viborg Private Realskole

Fairplay-håndklæde:

Benjamin Dautovic, Vestre Skole



Efter kampen sagde Vestre Skoles anfører Benjamin Dautovic følgende:

- Det er særdeles spændende at være med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Vi møder nogle hold, vi ikke kender, og ind imellem møder vi også spillere, som vi spiller sammen med i fodboldklubben. Denne kamp var god, og vi må sige, at Viborg Private Realskole var det bedst spillende hold, og de fortjente sejren, men vi kæmpede godt, og mere kan man jo ikke forlange.

Viborg Private Realskoles anfører Emil Vestergaard var enig med Benjamin og fortalte følgende:

- Vi fortjente sejren i dag, men Vestre skole kæmpede godt i hele kampen, og nu bliver det spændende, hvem vi skal møde i næste kamp, men det bliver jo nok et hold her fra Viborg, for der er flere hold her fra området.

To af kampens hovedaktører Emil Vestergaard og Benjamin Dautovic. Foto: Hans Erik Nielsen
To af kampens hovedaktører Emil Vestergaard og Benjamin Dautovic. Foto: Hans Erik Nielsen

Se også: TV: Længe ventet revanche

Det er fortsat ikke afgjort, hvem der bliver Viborg Private Realskoles næste modstander i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere