Målfest på syv minutter

Vild start: Hadsund og Houlkær var skarpe foran kassen i kampens indledning

Bolden på vej mod Jonas i målet. Foto: Claus Larsen
Bolden på vej mod Jonas i målet. Foto: Claus Larsen

Drengekampen mellem Hadsund Skole og Houlkærskolen tegnede godt. For allerede inden der var gået syv minutter, stod det 3-2 til Houlkærskolen.

Se kampfakta her

Chokstart
Da der var spillet 45 sekunder, kom Houlkærskolen foran 1-0 ved Tobias Veng, og to minutter senere scorede Mads Johansen til 2-0, inden Hadsund Skoles Tobias Nielsen reducerede til 2-1.

TV: Vanvittigt comeback lykkedes

Der gik så 44 sekunder, inden Houlkærskolens målmand Jonas Raaby reddede et skud fra en spids vinkel fra Lukas Holst, men skuddet var så hårdt, at det røg i mål til stillingen 2-2.

Det femte mål faldt efter knap syv minutter, hvor Hadsund Skoles målmand Christian Nymann blokerede et skud på mål, men bolden trillede hen for fødderne af Hamed Haidar, som bare skulle sætte en blød inderside på for at score til 3-2.

Kampråb: Hvad kæmper vi for - fritimer

Tilskuerne fulgte ivrigt med
Tre ivrige Hadsund-tilhængere spurgte deres målmand, om det var et hårdt skud, siden han ikke kunne holde det.

Hertil svarede Christian Nymann:

- Ja, selvfølgelig. Ellers havde jeg da snuppet den.

Herefter pressede Hadsund Skole, og de havde flere oplagte chancer, men Houlkærskolens målmand stod i vejen for de fleste skud inden for målrammen. Det store pres gav også huller bagude, og dette udnyttede banens måske hurtigste spiller, Hamed Haidar, til at løbe fra Hadsund Skoles forsvar og sende bolden i mål uden chance for Christian Nymann.

TV: Casper i målhumør

Spænding til det sidste
Lige efter Houlkærskolens fjerde mål måtte Tobias Nielsen fra Hadsund bæres fra banen, efter han i en hård tackling fik et kraftigt slag eller spark på det højre knæ.

I anden halvleg trak Houlkærskolen sig lidt tilbage, og det udnyttede Lukas Holst i det 34. minut til at reducere til 4-3. Et resultat der holdt kampen ud, selvom Hadsund Skole pressede og pressede for en udligning.

TV: Starten på begge halvlege blev afgørende