Målmændenes match

Drama i Nord: En straffesparkskonkurrence måtte afgøre tæt affære

Den endelig kamp stod imellem de to målmænd, fordi afgørelsen ikke faldt i ordinær tid. (Foto: Ib Alstrup
Den endelig kamp stod imellem de to målmænd, fordi afgørelsen ikke faldt i ordinær tid. (Foto: Ib Alstrup

Fredag tog drengene fra Skagen Skole imod Hirtshals Skolecenters drenge. Spark nr. 10 i straffespark-konkurrencen kom til at afgøre kampen. Hirtshals scorede, Skagen brændte. Sådan sluttede et sandt lokal-drama mellem de to skoler fra det allernordligste Jylland.

Se kampfakta her.

Se også: Der skulle straffe til

Ingen afgørelse
Efter de ordinære to gange 30 minutter var stillingen 2-2 efter to føringer til Hirtshals, som begge blev indhentet. En fodboldkamp langt over det normale niveau for en førsterunde-kamp. Første halvleg var helt jævnbyrdig med to scoringer til hvert hold. Anden halvleg blev lige så jævnbyrdig, først med overvægt til Skagen, derefter til gæsterne.

Vi fangede hjemmeholdets målmand, Tim Hellum, til en snak efter kampen. 

— I pausen aftalte vi sammen med vores træner at styrke defensiven. Det lykkedes jo også at holde buret rent i anden halvleg. Vi havde håbet at nå lidt længere. Sidste år kom vi til fjerde runde, men da havde vi nok også et lidt bedre hold.

Jeppe spillede et brag af en kamp og ses her med sin fidusbamse. (Foto: Ib Alstrup)
Jeppe spillede et brag af en kamp og ses her med sin fidusbamse. (Foto: Ib Alstrup)

Se også: Spilovertag er ikke alt

Jeppe stjal rampelyset
De to mest iøjnefaldende hos hjemmeholdet var Aske Mortensen, der stod for begge mål og midtbaneslideren og anfører Carl Nielsen. Begge spiller da også på U15-Elite i Hjørring.

Jeppe Pedersen spillede en rigtig flot kamp for udeholdet og scorede to mål. Han slår til daglig sine folder på AaBs U15-Elite, og vi fangede ham efter kampen.

— Hvis ikke jeg præsterer godt nok, bliver jeg mobbet af min storebror Patrick. Han blev for kort tid siden pokalmester på Island med sin klub, Valur, hvortil han først blev lejet. Derefter kom han på kontrakt efter en karriere hos Vendsyssel FF fra den danske første division, udtalte den stolte Jeppe til Ekstra Bladet Skolefodbold.