Målmand blev helten

Redningsmand: Snuppede tre forsøg fra pletten

Gæsternes målmand blev den helt store helt i et tæt opgør. Foto: Aage Bach Knudsen
Gæsternes målmand blev den helt store helt i et tæt opgør. Foto: Aage Bach Knudsen

Der var kamp på Hadsund Stadion, da drengene fra Hadsund Skole foran eget publikum tog imod Søndre Skole, Hobro. Vejret var rigtig fodboldvejr med høj solskin og med en stille vind på tværs af banen.

Hadsund vandt den første kamp over Als Skole på straffespark, mens det var Søndre Skoles første kamp i år.

Se kampfakta her.

Jævnbyrdig start
Fra kampens start kom der rigtig mange lærer, elever og forældre for at støtte hjemmeholdet, og der var nok omkring 200 tilskuere tilstede.

Men fra kampens start kunne man se, at det var to gode hold der stod godt til hinanden. De første fem minutter af opgøret sad Søndre Skole på, og de kom frem til et par chancer.

Herefter sad hjemmeholdet på alt men uden at komme til de afgørende chancer. Så resten af første halvleg blev der spillet meget midt på banen med nogle enkelte fremstød frem mod modstanderens felt, og det var fra begge holds sider. Nogle gode og stabile forsvarer hos begge hold gjorde dog, at det aldrig rigtig blev farligt.

Men i det sidste min brød hjemmeholdet igennem, og der blev dømt straffespark til Hadsund Skole. Markus Friis blev sat til at sparke for hjemmeholdet, men gæsternes målmand Christian Tingggard reddede flot forsøget fra Markus. Derfor var stillingen ved pausen fortsat 0-0.

Hjemmeholdets tilskuere var mødt talstærkt op for at støtte sit hold. Foto: Aage Bach Knudsen
Hjemmeholdets tilskuere var mødt talstærkt op for at støtte sit hold. Foto: Aage Bach Knudsen

Se også: Kneben sejr i hektisk affære

Måtte afgøres fra pletten
Anden halvleg startede ligesom første halvleg med meget spil frem og tilbage midten af banen og med enkelte skud på mål, men afslutningerne blev alt for løse, og de to holds målmænd kunne nemt redde forsøgene. Det var lidt som om, at alle havde indstillet sig på, at de skulle ud i en straffesparkskonkurrence for at afgøre kampen.

Det hele endte også i en afgørelse fra 11-meter pletten, og her var gæsterne de stærkeste. Straffesparkskonkurrencen endte nemlig 4-1 til Søndre Skole, Hobro, og dermed kunne de booke billetten videre til næste runde.

Målmand Christian Tinggaard blev kampens store helt ved at redde tre af straffesparkene, og han blev fortjent hædret med Fidusbamsen efter kampen.

Dermed er Søndre Skole, Hobro videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor de skal møde Rosendalskolen.