Manglende dommer stjal fokus

Tryllede lidt: Da kampen endelig kom i gang, væltede det ind med mål

Kampens dommer Thomas dømte en fin kamp. Foto: Flemming Petersen
Kampens dommer Thomas dømte en fin kamp. Foto: Flemming Petersen

Opvarmningen var sluttet, fotografering overstået, så nu ventede vi kun på dommeren. Men ingen dukkede op, så viste det sig, at Sulsteds lærer havde glemt at bestille dommer og hvad gør man så?

Han ringede til en ung lærer på skolen, som godt nok havde undervisning, men han kunne godt komme ned at dømme sin første fodboldkamp - ganske vist med lidt skepsis. Godkendelsen var i orden med Gl. Lindholm Skole, og så kunne kampen gå i gang.

Se kampfakta her.

TV: Ingen chancer før til allersidst

Startede jævnbyrdigt
De første 10 minutter var nogenlunde jævnbyrdige. Da først Alland og Emil på et godt langskud havde bragt Gl. Lindholm foran, var der ikke meget at komme efter, så det blev en ensidig forestilling. Alland og Emil gentog målscoringen inden pausen.

I anden halvleg sad Gl. Lindholm endnu mere på spillet og fik scoret yderligere yderligere mål, men Sulsteds Emil Svendsen løb pludselig fra Gl. Lindholm forsvaret, men brændte den store chance.

TV: Double trouble i anden halvleg

Fik et enkelt mål
Emil gentog et par minutter senere kunststykket og viste sin hurtighed, og denne gang scorede han sikkert Sulsteds trøstmål til stor jubel for ham selv og for tilskuerne.

Efter kampen syntes anfører og én af de store spillere  Rasmus Fredriksen, at dommeren havde gjort det godt.

- Men det var vist heller ikke så svært, da vi var jævnt overlegne. Vi ved godt, det bliver sværere i næste kamp, men den ser vi frem til.

Hos Sulsted lagde man mærke til Morten Batsberg og Oliver McGregor.

Hos Gl. Lindholm gjorde alle det godt på en billig baggrund.

Selvom Sulsteds drenge tabte stort, gjorde det godt med en Carlsberg Sport. Foto: Flemming Petersen
Selvom Sulsteds drenge tabte stort, gjorde det godt med en Carlsberg Sport. Foto: Flemming Petersen