Massakre i målfest

Dominans: Der blev scoret hele tre hattrick og 17 mål

Der blev scoret hele 17 mål i kampen. Foto: Claus Larsen
Der blev scoret hele 17 mål i kampen. Foto: Claus Larsen

Mandag tog Rosendalskolen imod Solhverv Privatskole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Man siger ofte, at en kamp kun var spil til et mål. Denne kamp var så sandelig kun spil til et mål - nemlig Solhverv Privatskoles. Rosendalskolens to målmænd Marie Randrup og Løkke Larsen hver fik en enkelt halvleg, og de rørte overhovedet ikke bolden én eneste gang - selv ikke en tilbagelægning.

Se kampfakta her.

Se også: Frosset ude i målfest

Klar dominans
Rosendalskolen var Solhverv Privatskole overlegen i alle spillets facetter, og allerede efter 20 sekunders spil var det tæt på, da bolden blev sparket på overliggeren.

Kampens helt store spiller, hjemmeholdets Julie Bak, startede målscoringen, da der var gået fire minutter. Det var et mål uden chance for udeholdets målmand Sarah Østergaard.

Kampen havde tre spillere, der lavede hattrick, nemlig Julie Bak med i alt fem mål, Fie Andersen med tre mål og Sisse Frost ligeledes med tre mål.

Rosendalskolens sidste seks mål blev sat ind af Emilie Severinsen og Julie Poulsen med hver to mål samt Cille Langberg og Mathilde Røgild med hver en enkelt mål.

Kampen endte dermed 17-0 til Rosendalskolen.

Trods nederlaget gav gæsterne aldrig op. Foto: Claus Larsen
Trods nederlaget gav gæsterne aldrig op. Foto: Claus Larsen

Se også: Gav den en Skalle

Gav aldrig op
Det nærmeste gæsterne kom på Rosendalskolens mål var i kampens næstsidste minut, da de kom helt ned til mållinjen, dog helt ude ved hjørneflaget.

Selv om pigerne som oftest kun kom halvt ind på hjemmeholdets banehalvdel, så gav de på intet tidspunkt op over for overmagten. Det gjorde det vanskeligt at fremhæve en enkelt spiller frem for en anden. Alligevel skal gæsternes Linn Bjønnes fremhæves for sit spil i forsvaret, da hun ofte med sit store overblik og forudseenhed hindrede mange scoringer.

Fidusbamserne gik til henholdsvis Sarah Østergaard fra Solhverv Privatskole og Julie Bak fra Rosendalskolen.

Fairplay-håndklædet blev tildelt Linn Bjønnes.