Motivationen blev afgørende

Våd fornøjelse: Der var tydeligt forskel i, hvem der ønskede at hive sejren i land

Ravnshøj-drengene manglede motivation, hvilket trænerne fortalte dem i pausen. (Foto: Leif Mikkelsen)
Ravnshøj-drengene manglede motivation, hvilket trænerne fortalte dem i pausen. (Foto: Leif Mikkelsen)

Tirsdag tog drengene fra Frydenstrandskolen imod Ravnshøj Skoles drenge. Ligesom pigerne havde drengene glædet sig meget til at komme igang med verdens største skolefodbold-turnering Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se også: Kneben kasse

Motiveret fra start
Frydenstrandskolen fra Frederikshavn var motiveret fra starten af kampen. Der var ikke spillet mere end godt 3 minutter, før Jonas Nordheim bragte frederikshavnerne foran. Kort efter var den gal igen. Denne gang var målscoreren Tobias Larsen. Så var der pause i målfesten, men inden halvlegen sluttede gjorde William Gøgsig det til 3-0 til Frydenstrand-drengene.

Prisvinderne set fra venstre: Thor Kobberup, Jonas Boel og Nicklas Månsson. (Foto: Leif Mikkelsen)
Prisvinderne set fra venstre: Thor Kobberup, Jonas Boel og Nicklas Månsson. (Foto: Leif Mikkelsen)

Se også: Hurtigt overstået comeback

Kampgejsten skulle øges
De to Ravnshøj-trænere brugte pausen på at fortælle drengene, at der blev kæmpet alt for lidt. Det var tydeligt at se, at drengene havde givet op og de to trænere forsøgte at få lidt gejst ind i spillerne. Det holdt dog ikke langt ind i anden halvleg, før Simon Overgaard scorede efter glimrende sammenspil. Mod slutningen af anden halvleg øgede Jonas Nordheim, inden Jeppe Christensen sluttede målfesten med to scoringer. Kampen endte altså 7-0 til Frydenstrandskolen. 

1 af 2 Det var en grå og våd affære i Frederikshavn (Foto: Leif Mikkelsen)
2 af 2 Ravnshøj-drengene manglede motivation, hvilket trænerne fortalte dem i pausen. (Foto: Leif Mikkelsen)