Musa Sisto

Fremragende boldspiller: I en temmelig lige kamp tog særligt én dreng fokus

Musa 'Sisto' Mulaji viste sig frem med flotte boldberøringer og gjorde det svært for Hadsundforsvaret. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Musa 'Sisto' Mulaji viste sig frem med flotte boldberøringer og gjorde det svært for Hadsundforsvaret. (Foto: Hans Erik Nielsen)

Dette opgør imellem Farsø Skole og Hadsund Skole blev en rigtig god fodboldkamp, idet de to hold stod godt til hinanden.

De gav hinanden en tæt, spændende og til tider også velspillet fodboldkamp.

Se kampfakta her.

Der var mange gode angreb i opgøret. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Der var mange gode angreb i opgøret. (Foto: Hans Erik Nielsen)
 

Kom bedst fra land
Det var dog Farsø Skole, som var mest chanceskabende og allerede efter godt to minutters spil lykkedes det Farsø Skole at komme foran 1-0.

Det var ved den velspillende Putra Hanafah, som scorede efter, at kampens bedste spiller Musa Mulaji havde haft et godt gennembrud, som dog blev halvklaret af Hadsund skoles målmand Christian Nymann. Så var Putra over bolden med det samme og scorede.

1-0 var også resultatet ved halvleg, men det var fortsat Farsø Skole, som var bedst.

Det lykkedes så midt i halvlegen for Jeppe Nyby at score til det endelige resultat, nemlig 2-0 til Farsø Skole.

Se også: TV: 'Fyrtårnet' afslørede hemmeligheder efter kanonkamp

Se også: TV: Holdindsats er vejen frem

Se også: TV: Hård fight sikrede kvartfinale

Der blev jublet efter scoringen til 2-0. (Foto: Hans Erik Nielsen)
Der blev jublet efter scoringen til 2-0. (Foto: Hans Erik Nielsen)
 

En ny Sisto?
Kampens helt store spiller var dog Farsø skoles Musa Mulaji, som voldte Hadsund skoles forsvar mange kvaler i løbet af de 60 minutter.

Som der blev sagt rundt på stadion:

—Er han den næste Sisto?

Vi fangede Musa 'Sisto' Mulaji efter kampen:

— Det er sjovt at spille fodbold. Jeg spiller til daglig i Viborg på U17 2. divisionsholdet. Jeg kom først til Danmark som 9-årig fra Congo og har kun spillet fodbold i 4 år, men jeg glæder mig hver gang, og det er sjovere end at gå i skole.

Den nye Sisto er et kæmpe talent, som vil kunne nå langt med fodboldspillet.

Farsø skole vandt sidste år kredsfinalen og blev så slået ud i kvartfinalen.

Se også: TV: 'Fyrtårnet' blev slukket

Se også: TV: 'Kragerne' var skarpest

De har hele seks spillere med fra sidste års hold: Niclas Finnerup, Tobias Finnerup, Wutti Sarakul, Musa Mulaji, Christian Andreassen og Putra Hanafiah.

— Sidste år kom vi til kvartfinalen, men i år vil vi gå hele vejen, lød det fra Farsøs trænere Rudi Møller og Henrik Bundgaard.