Opbakning fra de små

Hjulpet godt på vej: Pigerne kvitterede for den flotte støtte med en sejr

0. klasserne på skolen støttede flot op om hjemmeholdets piger. (Foto: Kurt Nedergaard)
0. klasserne på skolen støttede flot op om hjemmeholdets piger. (Foto: Kurt Nedergaard)

Tirsdag tog pigerne fra Ørum Skole imod Vestre Skoles piger.

Efter få minutters spil fandt Ørums Cindy Lee Maja Nissen i en fri position i straffesparksfeltet, men desværre blev Maja Nissen rørt. Hun blev skadet med sit knæ, så hun måtte ud til behandling. Ørum sad på spillet og havde flere gode chancer, så det var helt fortjent at Lisbeth Schelde med venstrebenet kunne bringe Ørum foran 1-0.

Se også: Anden halvleg afgjorde affæren

Maja Nissen blev skadet efter få minutter. (Foto: Kurt Nedergaard)
Maja Nissen blev skadet efter få minutter. (Foto: Kurt Nedergaard)
 

Se kampfakta her.

Stærk opbakning
— Ørum er de bedste, lød det fra de 0. klasser, der havde lavet banner og hyggede sig på sidelinjen. Cindy Lee, som løb meget og hele tiden var på færde, øgede til 2-0. Inden pausen sendte Anja Post bolden i nettet til 3-0.

Vestres lærer Lars Scheel var klar i udmeldingen.

— Vi får ikke sparket væk. De scorer to gange, fordi vi ikke får sparket væk. Spark nu de bolde væk i anden halvleg. Vestres Samiah Blak, der var ude til en lille pause sidst i første halvleg, fik målmandstjansen efter pausen.

Se også: Stille og rolig sejr

Vestre Samiah Blak var ude med en lille skade, men var klar til at overtage målmandsposten efter pausen. (Foto: Kurt Nedergaard)
Vestre Samiah Blak var ude med en lille skade, men var klar til at overtage målmandsposten efter pausen. (Foto: Kurt Nedergaard)
 

Samiah startede godt på kassen.

Vestre kom mere med i spillet, og Maiken Boye Christensen hamrede bolden på stolpen. Bolden røg ud til Emilie Bak, der havde let ved at reducere til 3-1. Men selvom Vestre kom mere med i spillet, kunne de ikke stoppe Ørums angribere. Ørums Rebekka Mejdahl og Cindy Lee lukkede kampen med to scoringer til slutresultatet 5-1.

Sjovt at være med
Vestre Amalie Buchardt, som leverede en stor indsats på midtbanen fik fidusbamsen for en flot kamp. Ekstra Bladet Skolefodbold fangede hende efter kampen til en kommentar.

— Det var udfordrende at spille på midtbanen, det var sjovt at prøve noget andet end forsvaret. Det var fortjent, at Ørum vandt. De spillede godt og var gode til at finde hullerne, lød det fra den ærlige spiller efter kampen.

Ørum Skole er nu videre i turneringen.

1 af 2 Vestres piger lånte drengene deres trøjer, fordi begge drengehold mødte op i sort. (Foto: Kurt Nedergaard)
2 af 2 0. klasserne på skolen støttede flot op om hjemmeholdets piger. (Foto: Kurt Nedergaard)