Rødt kort blev afgørende

Gik til stålet: Udeholdet løb tør for kræfter, da de skulle spille med 10 mand

Houlkær-holdet løb med sejren. Foto: Hans Erik Nielsen
Houlkær-holdet løb med sejren. Foto: Hans Erik Nielsen

Dette opgør imellem Houlkærskolen og Nordre Skoles drengehold blev en ganske glimrende kamp.

Se kampfakta her.

TV: Kortvanvid og lækre scoringer

Blev gået til den
De to hold stod godt til hinanden. Det kom der en rigtig seværdig kamp ud af. To gule kort efterfulgt af et rødt kort til Nordre Skoles Mikkel Hagemann samt et gult kort til Houlkær skoles Adria Dehno i slutminutterne var beviset på, at der blev gået til stålet.

Det var Houlkærskolen, der lagde bedst ud med flere gode angreb, men pludselig slog Nordre Skole til.

Et velspillet angreb blev afsluttet af Søren Eg, som efter knap 10 minutters spil kunne score til 1-0.

Nordre Skoles Mikkel Hagemann fik det første gule kort efter knap et kvarters spil. Det blev så efterfulgt af endnu et gult kort i anden halvleg, så den gode spiller med det lidt voldsomme temperament måtte forlade banen, og det var selvfølgelig et alvorligt handicap resten af kampen for Nordre Skole.

Mikkel Hagemann måtte ud efter sit andet gule kort. Foto: Hans Erik Nielsen
Mikkel Hagemann måtte ud efter sit andet gule kort. Foto: Hans Erik Nielsen

TV: Enligt mål blev afgørende
Lukkede og slukkede
Houlkærskolens og banens bedste spiller Frederik Kibsgaard fik dog udlignet til 1-1. Han scorede endnu engang på et flot hovedstød til 2-1.

Frederik Kibsgaard var den helt store oplevelse. Foto: Hans Erik Nielsen
Frederik Kibsgaard var den helt store oplevelse. Foto: Hans Erik Nielsen

Mads Frederiksen slukkede lyset for Nordre Skole, da han kort inde i anden halvleg scorede til 3-1 for Houlkær. Nordre Skole pressede på i slutminutterne, men bolden ville ikke ind. Houlkærskolen kunne trække sig tilbage med en velfortjent sejr på 3-1.

Den udviste spiller Mikkel Hagemann udtalte efter kampen:

- Jamen, jeg rørte ham jo ikke, og jeg forstår slet ikke dommerens kendelse.

Den dobbelte målscorer Frederik Kibsgaard sagde efter kampen:

- En herlig fodboldkamp og en dejlig sejr, og nu bliver det spændende, hvem vi skal møde i næste kamp.

Frederik spiller til daglig fodbold i Viborg på U15 holdet, og det var der flere spillere på begge hold, som havde dette CV, og spillerne kendte hinanden fra dagligdagen i Viborg.