Skadet profil tog styringen

Sejt: Styrede sine skolekammerater, men fik ikke sejren

Lærke styrede sine skolekammerater. (Foto: Kurt Nedergaard)
Lærke styrede sine skolekammerater. (Foto: Kurt Nedergaard)

Lemtorp-holdet fra Lemvig blev styret af Lærke Larsen. Hun er for tiden langtidsskadet efter en korsbåndsoperation, og kunne derfor ikke selv spille. Lærke sørgede for, at taktikken var i orden og dirigerede med stort overblik sine skolekammerater, og gav dem gode råd og kom med opmuntrende tilråb. Det var tydeligt at se, at det var svært for hende at være på sidelinjen. Ingen tvivl om at hun gerne ville have været på banen.

Se fakta om kampen her.

Elkjær scorede
Mejrup kom godt fra start og havde klar overvægt i spillet. Efter syv minutter bragte Maja Elkjær sit hold foran 1-0. Mejrup forsatte med at presse og havde mange store chancer, men bolden ville ikke ind. Mejrup havde svært ved at passere Isabel Abildrup i Lemtorps mål. Hun kom hele tiden i vejen og havde mange gode fodparader.

I Lemtorps forsvar arbejdede Sara Søndergaard godt, og så viste er Marie Hedegaard stort overblik og greb ind på de rigtige tidspunkter. Hun var god til at spille bolden fremad til sine medspillere. Dette var grunden til at Lemtorp kunne gå til pausen kun bagud med et mål.

Se også: Målmændenes match

Kun et mål
I pausen roste Lemtorps Lærke Larsen sit hold for en gode indsats, og byttede lidt rundt på pladserne. Hun sagde til spillerne:

— Det er kun et mål vi er bagud, så vi har stadigvæk chancen.

Hun roste også målmand Isabel Abildrup, og sagde det var flot at hun stod så godt selvom hun aldrig før har spillet fodbold.

Lemtorps målmand Isabel, der aldrig havde spillet fodbold eller stået på mål, sagde med et stort smil i pausen:

— Jeg tænkte åh nej, hvornår kommer bolden, hvor rammer den henne? Godt, at jeg fik pareret mange forsøg med fødderne.

Lærke og keeper-Isabel i pausesnak. (Foto: Kurt Nedergaard)
Lærke og keeper-Isabel i pausesnak. (Foto: Kurt Nedergaard)
 

Malenes målshow
Mejrup kom friskt ud til anden halvleg. Især Malene Nielsen var super frisk. Hun var sprudlende, driblede som en leg, og var hele tiden farlig foran mål. Inden kampen var slut, havde Malene sendt bolden i kassen fem gange. Flot, flot mål næse. Helt fortjent at hun fik fidusbamsen for sit målshow. Også roser til Maja Elkjær og Julie Kragh, der sled og slæbte hele kampen.

Se også: Der skulle straffe til

Fem år siden sidst
Det er fem år siden Lemtorp sidst var med i turneringen. Dejligt, at lærer Bo Sørensen igen havde tilmeldt et hold fra Lemvig, selvom det kun blev til den ene kamp i år. Bo kunne glæde sig over, at pigerne arbejdede godt for hinanden og viste stor glæde ved at spille. Store præstationer af Sara Søndergaard, der fik bamsen, og forsvarsgeneralen Marie Hedegaard, som er et stort talent.

Se også: Spilovertag er ikke alt

Stort smil
Der var stort smil hos Mejrups Malene Nielsen efter kampen. Hun viste glad fem fingere som tegn på, at hun havde scoret fem kasser.

Fem kasser! (Foto: Kurt Nedergaard)
Fem kasser! (Foto: Kurt Nedergaard)
 

Det bliver også til mange mål på Mejrups klubhold. Det bliver spændende at følge hendes målnæse i næste kampe mod Viborg Private Realskole, som slog Mejrup ud i fjerde runde sidste år.

1 af 3 Lærke instruerede i pausen. (Foto: Kurt Nedergaard)
2 af 3 Isabel var sej på mål. (Foto: Kurt Nedergaard)
3 af 3 Lærke styrede sine skolekammerater. (Foto: Kurt Nedergaard)