Skuffet anfører: 'Jeg er tom for ord'

Drømmen er knust: Julie Poulsen og Rosendalskolen fik aldrig helt spillet til at fungere

Julie til højre i billedet kunne ikke forstå, at de ikke længere er med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Henrik Schou
Julie til højre i billedet kunne ikke forstå, at de ikke længere er med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Henrik Schou

Pigerne fra Rosendalskolen og Gråsten Skole afviklede mandag den første semifinale i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold.

En kamp, der naturligvis var stor opmærksomhed på fra de to holds spillere. Vinderholdet af kampen kunne som bekendt indløse billetten til finalen på Vejle Stadion torsdag 25. april.

SE ALLE DE FEDE BILLEDER FRA KAMPEN HER.

Se også: Finalen på plads:- Det er mega stort!

Styr på taktikken
Der var mødt mange forventningsfulde supportere op til opgøret, der skabte en helt fantastisk kulisse. Medbragte bannere, trommer og megafoner medvirkede netop til at skabe den helt rette stemning.

Inden kampen nåede begge trænere at oplyse, hvordan de to hold kunne sikre de attraktive billetter til finalekampen.

- Vi skal i lighed med de tidligere kampe have gang i vores kanter. De er giftige mod alle hold, lød det fra værternes træner.

Gråsten Skoles træner havde også taktikken klar:

- Det bliver kampen om midtbanen, der bliver afgørende. Vi skal have lukket deres anfører, Julie Poulsen, ned. Lykkes det, vinder vi kampen.

Der var lagt op til en rigtig stor kamp mellem de to gode mandskaber. Foto: Henrik Schou
Der var lagt op til en rigtig stor kamp mellem de to gode mandskaber. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Rosendalskolen - Gråsten Skole

Kunne ikke skabe chancer
Gråsten Skole startede kampen i et voldsomt tempo og sad fuldstændig på spillet i de første fem minutter.

Som halvlegen skred frem, var det dog værterne, der satte sig på opgøret og blev klart spilstyrende.

De forsøgte sig netop med hurtige kombinationer, hvor Julie Bak blandt andet fik sendt et par langskud afsted, uden at det gav det ønskede resultat.

Gråsten Skole stod meget dybt på banen og afviste hver gang værterne, når de nærmede sig en målgivende chance.

Værternes store profil Julie Poulsen arbejdede i vanlig stil hårdt på højre flanke, hvor spillet i lighed med de tidligere kampe ofte gik gennem hende.

- Jeg følte konstant, at deres store midtbaneprofil Caroline Nielsen nærmest åndede mig i nakken, hver gang jeg bare kom i nærheden af bolden, fortalte anfører Julie efter kampen.

- Jeg fik således aldrig ro til at få kontrol over bolden og dermed få sat nogle gode angreb i gang, som kunne blive målgivende.

Set udefra havde Julie fuldstændig ret, da hendes ellers så direkte spil slet ikke kom til sin ret i kampen. Det skyldes netop den taktik, træneren fra Gråsten Skole havde lagt.

Værterne sad fortsat på spillet i den resterende del af første halvleg. Dog fornemmede man på intet tidspunkt, at holdet kunne tilspille sig de helt store målchancer, hvorfor første halvleg endte 0-0.

Det var ikke nemt for Julie at få det flotte spil til at fungere. Foto: Henrik Schou
Det var ikke nemt for Julie at få det flotte spil til at fungere. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Se det afgørende mål her

Fejl i forsvaret
Værternes træner udnyttede pausen til at banke selvtillid ind i hovederne på pigerne med henblik på, at de skulle komme frem til nogle flere afslutninger.

Mulighederne havde absolut været der, men man manglede i den grad at se det sprudlende angrebsspil, som ellers havde været værternes varemærke i denne sæson.

Efter seks minutter af anden halvleg skete så det, holdet slet ikke havde brug for.

Der opstod en fejl i forsvaret, hvor gæsternes Caroline Nielsen efterfølgende kom på skudhold og sendte bolden ind i det lange hjørne. Gråsten Skole førte dermed 1-0.

Julie Poulsen var også meget skuffet efter kampen, hvor hun udtalte:

- Vi har netop fokuseret på, at vi i lighed med første halvleg skulle fortsætte med at være spilstyrende. Så skete det, vi absolut ikke havde brug for.

Gråsten Skole vidste på forhånd, at Julie Poulsen kunne udgøre en stor trussel. Foto: Henrik Schou
Gråsten Skole vidste på forhånd, at Julie Poulsen kunne udgøre en stor trussel. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Gråsten Skole fejrer finaleplads

'Det er pisse nederen'
Som kampen skred frem var det tydeligt, at værterne ledte efter svaret på, hvordan de kunne komme igennem gæsternes forsvar. Flere forsøgte, men det gav ikke det ønskede resultat.

Alle sejl blev sat ind til slut, hvor holdet kastede flere spillere frem ad banen med henblik på at få det udlignende mål.

Værternes store sats lykkedes ikke, hvorfor Gråsten Skole endte med at vinde kampen med 1-0.

Værternes egen opskrift med at score mål og så stå stærkt i defensiven kunne således ikke bringe dem i den attraktive finale på Vejle Stadion.

- Jeg er tom for ord. Det er pisse nederen. Vi er utrolig skuffede og kede af, at den store opbakning fra de mange supportere ikke kunne medvirke til, at vi fik en sejr i dag. Vi fik chancerne, men kunne ikke score på de mange muligheder, der opstod, fortalte den meget skuffede anfører efter kampen.

Pigerne fra Rosendalskolen havde svært ved at forstå nederlaget. Foto: Henrik Schou
Pigerne fra Rosendalskolen havde svært ved at forstå nederlaget. Foto: Henrik Schou
 

- Jeg synes, at vi havde fortjent at gå videre, men må samtidig erkende, at vi ikke spillede en af vores bedste kampe i dag, sagde Julie, der havde svært ved at forstå, at de ikke længere er med i verdens største skolefodboldturnering.

- Vi har endda allerede bestilt finaletrøjerne i de rigtige størrelser. Så det er en grusom følelse at stå med nu.

Der er som bekendt mange følelser involveret i fodbold, så det er ganske forståeligt, at Julie var meget skuffet og ked af det efter nederlaget.

Der skal lyde en stor tak til Rosendalskolen for alle de positive minder, de mange tilhængere kan se tilbage på efter den lange sæson. Mon ikke pigerne også selv vil tænke tilbage på sæsonen med et smil, når de er kommet sig over nederlaget.

Se hele interviewet med Julie her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere