Spænding til sidste fløjt

Tæt duel: En spændende kamp blev afgjort sent

Der blev gået til den i alle dueller i en tæt kamp. (Foto: Egon Hansen)
Der blev gået til den i alle dueller i en tæt kamp. (Foto: Egon Hansen)

De to skoler fra Aalestrup Realskole og Sortebakkeskolen gav hinanden en forrygende kamp, der først fandt en vinder 10 minutter før slutfløjt.

Se kampfakta her

Flotte mål
Aalestrup kom godt ud til kampen og med Rasmus Madsen som den store organisator på holdets midtbane, dirigerede han sine medspillere. Sortebakkeskolen måtte kæmpe hårdt, men efterhånden kom de ind i kampen.

Et flot gennembrud af farlige Sebastian Nielsen bragte Sortebakkeskolen i front med 1-0. Kampen bølgede nu frem og tilbage. Et frispark til Aalestrup uden for feltet, gav en prøve på Rasmus Madsens fine sparketeknik, men skuddet tog overliggeren. Fem minutter senere fik han en ny chance. Denne gang scorede han sikkert - et virkeligt flot mål.

Efter pausen fortsatte det gode spil, men efterhånden overtog Sortebakkeskolen mere og mere af spillet og holdets bedre fysik blev afgørende. De havde fordel af at være overlegne hvad angik højde og drøjde.

Se også: Overmagten

Og 10 minutter før tid kunne Mikkel Nielsen sikre holdet en fortjent, men smal sejr. Holdets normale anfører Anders Ebbensgaard måtte se kampen fra sidelinjen iført et par krykker.

Anders Ebbensgaard måtte se med fra sidelinjen. (Foto: Egon Hansen)
Anders Ebbensgaard måtte se med fra sidelinjen. (Foto: Egon Hansen)
 

— Jeg kom til skade i en kamp for Aars IK. Jeg var ikke helt tilfreds med vores præstation i den første kamp mod Skørping Skole, selvom vi vandt 5-3. Men i dag er jeg jublende lykkelig for, at vi er videre i turneringen.

Se også: Oppe mod overmagten

Se også: Vil nå længere end drengene

Aalestrups topscorer med otte mål, Rasmus Madsen, var på den anden side skuffet over at måtte forlade turneringen.

— Det var en meget lige kamp, men de havde nogle store spillere, som blev afgørende.

— Det er andet år jeg er med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Det er bare en super turnering, som også giver et godt sammenhold på skolen.

Rasmus Madsen spillede en flot kamp. (Foto: Egon Hansen)
Rasmus Madsen spillede en flot kamp. (Foto: Egon Hansen)
 

Til daglig spiller Rasmus U15 i FK Viborg.

Sortebakkeskolen skal i næste runde møde Sofiendalskolen.

1 af 2 Opbakningen fejlede ingenting. (Foto: Egon Hansen)
2 af 2 Der blev gået til den i alle dueller i en tæt kamp. (Foto: Egon Hansen)