Stor spænding

Lige kamp: Det var svært at spå om, hvem der skulle løbe med sejren

Hjørring-pigerne kæmpede til det sidste, men havde ikke marginalerne på deres side. (Foto: Henning Poulsen)
Hjørring-pigerne kæmpede til det sidste, men havde ikke marginalerne på deres side. (Foto: Henning Poulsen)

Tirsdag tog pigerne fra Mulbjergskolen imod Hjørring Private Realskole.

Pigerne havde glædet sig meget til at spille med i verdens største skolefodbold-turnering Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: Duellernes kamp

Ikke til at spå om
Det var en spændende og underholdende kamp mellem de to skoler, hvor der var mange piger fra klubben Fortuna på begge hold.

De to hold stod godt til hinanden, og der var ikke på noget tidspunkt afgjort, hvem der ville løbe med sejren.

Zarah Frost bragte Muldbjergskolen foran med 1-0 efter blot fire minutter. Hjørring Private Realskole havde i Anna Bjørn en spiller, der ville lege med, og fra midten af banen gik hun alene igennem Muldbjerg-forsvaret og udlignede til 1-1.

Kort tid efter bragte Karoline Johansen Muldbjergskolen foran med 2-1. Da Mille Karmak Pedersen bragte holdet på 3-1, troede alle, at kampen var afgjort.

Se også: Superstart gav sejr

Spænding i anden halvleg
Anna Bjørn ville det igen anderledes, og på en ny solotur løb hun igen fra Muldbjergskolens forsvar.

Anna gjorde det til 3-2, som også var resultatet efter første halvleg.

I anden halvleg fortsatte det underholdende spil, og der var et væld af chancer til begge hold.

Der blev dog ikke scoret yderligere, så hjemmeholdet løb med en sejr på 3-2. Muldbjergskolen er videre i turneringen og møder i næste runde Sæbygårdskolen.