Straffede sin modstander

Koldblodighed: Var skarpest fra pletten

Der måtte straffesparkskonkurrence til, og her blev hjemmeholdet straffet. Foto: Aage Bach Knudsen
Der måtte straffesparkskonkurrence til, og her blev hjemmeholdet straffet. Foto: Aage Bach Knudsen

Der skulle spilles fodbold på Åbybro Idrætsanlæg, da drengene fra Aabybro skole 2 på hjemmebane tog imod drengene fra Sæbygårdskolen. Begge hold var meget opsatte på at vinde denne kamp, så de kunne gå videre.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Sled modstanderen op

Hjemmeholdet bedst fra land
Fra kampens start var Aabybro toneangivende med op til flere chancer i de første fire minutter.

Så begyndte kampen midt på banen med mange bolde op langs banen og mange fejlafleveringer. Der kom chancer i begge ender, men bolden gik forbi målet hver eneste gang. Men i det 15. minut fik hjemmeholdet nogle store chancer mod gæsternes målmand Christoffer Stenbro, men han lavede nogle flotte redninger.

Men efter 29 minutter lykkedes det for hjemmeholdet at komme foran, da Mads Larsen løb igennem gæsternes forsvar og scorede til 1-0. I første halvleg var Aabybro bedst, og derfor kunne de fortjent gå til pause foran 1-0.

Fra anden halvlegs start var det som om, at Sæbygårdskolen fik mere fat i spillet midt på banen og fik nogle flere chancer. Men efter 15 minutters spil lavede træneren fra Sæbygårdskolen om på deres taktik

De satte en forsvarspiller længere frem på banen, og det gav dem mere spil fremad. Der opstod derfor mange chance til gæsterne, mens hjemmeholdet ikke havde nær så mange chancer.

Hjemmeholdet havde mange chancer i kampen, men gæsterne var skarpest fra pletten. Foto: Aage Bach Knudsen
Hjemmeholdet havde mange chancer i kampen, men gæsterne var skarpest fra pletten. Foto: Aage Bach Knudsen

Se også: Så sig ikke tilbage

Måtte ud i straffe
Efter 51 minutter fik Abraham Oriem udlignet til 1-1 på et flot mål. Herefter fortsatte begge hold deres spil med det hurtige spil men uden scoringer. Kampens resultatet i den ordinære tid var 1-1, så nu skulle kampen afgøres i straffespark.

I straffesparkskonkurrencen startede Aabybro skole med brænde tre, og de formåede samtidig kun at score på et enkelt af deres forsøg. Sæbygårdskolen scorede til gengæld på sine tre første forsøg, og dermed var kampen forbi. Slutresultatet blev derfor 4-2 til Sæbygårdskolen, der nu er videre til næste runde.