Superstart gav sejr

Godt fra land: Kom hurtigt i gang og kørte en sikker sejr hjem

Kampens første målscorer var lige ud og få lidt gode råd på sidelinjen. (Foto: Kurt Nedergaard)
Kampens første målscorer var lige ud og få lidt gode råd på sidelinjen. (Foto: Kurt Nedergaard)

Hald Ege Skoles drenge mødte Nordre Skole fra Viborg i verdens største skolefodboldturnering.

Se kampfakta her.

Super start
Hald Ege fik en kanon start på opgøret. Efter 52 sekunders spil, havde Asbjørn Melvej passeret Christian Hauge i Nordres mål, og bragt sit hold foran 1-0. Hald Ege forsatte med at dominere og de kombinerede flot frem ad banen og sad på kampen. Jacob Hedegaard kunne også bringe Hald Ege foran 2-0. Inden pausen tog Frederik Meedom en solotur og øgede til 3-0 til stor glæde for de mange tilskuere, der var ude i solen for at heppe på deres kammerater.

Se også: Anden halvleg var afgørende

Kampen skulle lukkes
I pausen bad Hald Eges lærer, Jesper, sine spillere om ikke at lukke Nordre ind i kampen.

— Hvis vi scorer til 4-0, lukker vi kampen. Vi skal fortsætte med at tænke offensivt. Ind i feltet med bolden, dirigerede han.

Det så ud til, at taktikken lykkedes. Tidligt i anden halvleg øgede Gustav Palmann nemlig til 4-0.

Thomas fra Hald Ege har taktikken klar til anden halvleg. (Foto: Kurt Nedergaard)
Thomas fra Hald Ege har taktikken klar til anden halvleg. (Foto: Kurt Nedergaard)
 

Nordre gav ikke op
Efter scoringen kom Nordre mere med i spillet. Jeppe Andersen snød med nogle tætte driblinger flere af Hald Eges spillere, og på kanten af feltet blev han fældet. Frisparket tog anfører Kristian Moselund sig kærligt af. Han sparkede bolden i nettet og reducerede for Nordre. Dette gav Nordre mere mod, og de kom længere frem på banen.

Se også: Mål-kamp

Kampen detalje
Efter en god aflevering til banens mindste spiller, Søren Pedersen, viste han klasse og overblik, da han lobbede bolden over en fremadstormende målmand. Han fik det til at se ud som om, det var det nemmeste i verden. Han reducerede til 4-2. Nordres lille Søren Pedersen blev ved med at holde legestue med sine meget støre modstandere. Han var meget tæt på at score endnu en gang. Men Nordre-drengene kom for sent i gang og Hald Ege kunne køre sejren hjem

Se også: Skadesramt hold tog kampen op

Se også: Hel god start af Hald-pigerne

Fedt med mange tilskuere
Efter kampen fangede vi Thomas Gerning fra Hald Ege Skole.

— Det er fedt, at komme ud at spille foran de mange tilskuere. Det er rart, at være sammen med vennerne, ligesom det er i klubben på U16-holdet for ARK.

Han havde roser til hele holdet for en god kamp, og sagde endvidere:

— Vi slappede nok lidt af i anden halvleg. Jeg tror på, at vi kan fortsætte et par runder endnu.

Thomas Gerning klar til sejrssang med sin fidusbamse. (Foto: Kurt Nedergaard)
Thomas Gerning klar til sejrssang med sin fidusbamse. (Foto: Kurt Nedergaard)
 

Brugte bolden
Blandt de mange tilskuere, der havde fået fri til at overvære pige- og drengekampen, var Julie Hyldahl, der går i 6. klasse på Hald Ege Skole. Hun havde en flot bold på hovedet som hat, og sagde at det var mest spændende at se drenge spille.

Julie brugte bolden. (Foto: Kurt Nedergaard)
Julie brugte bolden. (Foto: Kurt Nedergaard)
 

1 af 2 Thomas Gerning slukker tørsten med Carlsberg Sport. (Foto: Kurt Nedergaard)
2 af 2 Kampens første målscorer var lige ud og få lidt gode råd på sidelinjen. (Foto: Kurt Nedergaard)