Træfsikkerhed i målfest

Målræve: Duo sørgede for sejr

Sikker sejr til Hurup Skole i onsdagens opgør. Foto: Kurt Nedergaard
Sikker sejr til Hurup Skole i onsdagens opgør. Foto: Kurt Nedergaard

Sidste år vandt Hurup Skole 5-3 på hjemmebane over Limfjordsskolen, så drengene fra Limfjordsskolens drenge var opsatte på at få revanche i dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. Se kampfakta her.

Ingen revanche at hente
Gæsterne fik dog ikke den bedste start, for efter et par minutters spil stod hjemmeholdets Jonas Lousdal fri foran mål og med en følt inderside sendte han bolden i mål til 1-0. Efterfølgende øgede Nicolai Søe øgede til 2-0.

Udeholdet fik dog reduceret på et straffespark, som blev begået mod en hårdt kæmpende Berat Duymaz, der blev fældet i det kriminelle felt. Fra straffesparkspletten reducerede Jacob Krohn sikkert og gav udeholdet nyt mod.

Målscorer Jonas Lousdal efter onsdagens kamp. Foto: Kurt Nedergaard
Målscorer Jonas Lousdal efter onsdagens kamp. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: TV: En drøm at score

Angrebsduoen slog til
Men trods reduceringen fortsatte værterne det massive pres, og Christian Majgaard øgede til 3-1. Resten af kampen var det angrebsduoen bestående af Nikolai Søe og Jonas Lousdal, der gav prøver på deres træfsikkerhed foran mål. De scorede begge tre gange, inden dommerens sidste fløjt lød til slutresultatet 9-1.