TV: 19 straffespark i gyser

Nervepirrende: Hjemmeholdet formåede at vende opgøret i de sidste minutter

Stor chance til udeholdet. Foto: Stig Hansen
Stor chance til udeholdet. Foto: Stig Hansen

Det var lidt af en gyser, vi denne eftermiddag blev vidne til i Hjallerup, hvor pigerne fra Hjallerup Skole havde sat pigerne fra Klokkerholm Skole.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Reduceret nederlag

Håbede på sejr
Det var første kamp for pigerne i denne omgang af Ekstra Bladet Skolefodbold. Kampen var et ægte lokalopgør. Hjemmeholdet havde revanche til gode fra sidste år, hvor pigerne også mødtes i første runde. Her vandt udeholdet med 2–1. Det skulle jo efterfølgende vise sig, at udeholdet ikke var nemme at bide skeer med, idet de nåede helt frem til kredsfinalen.

Sandy Knudsen var debutant som målmand for udeholdet. Før kampen spurgte vi til hendes forventninger til kampen.

- Jeg ved det ikke. Jeg håber selvfølgelig, at vi vinder, men vi tager det, som det kommer.

God opbakning til hjemmeholdet. Foto: Stig Hansen
God opbakning til hjemmeholdet. Foto: Stig Hansen

Se også: TV: Tacklinger med bid i

Tæt affære
I kampens første ca. 10 minutter var kampen ganske jævnbyrdig med meget spil foregående omkring midten af banen. Et par muligheder kom holdene dog frem til.

Først var det en af pigerne fra hjemmeholdet, der modtog en stikning langt ude i højre side af banen, men kom så langt ned mod mållinjen i skudøjeblikket, at vinklen blev for smal. I modsatte ende af banen havde Cecilie Lund fra venstresiden et skud, men dels var det langt ude fra, og dels manglede der lidt power i afslutningen.

Udeholdet overtog lidt efter lidt mere af spillet. Efter 14 minutter fik vi kampens første mål. Gæsternes Sofie Aastrup sendte fra venstre side en flad aflevering ind mod mål mod mål. Hjemmeholdets målmand Emile Ganer kunne ikke holde bolden. Den landede så lige for poterne af Tilde Møller, som stod placeret ganske tæt på målet. Hun havde nemt ved at prikke bolden i mål og således bringe udeholdet foran 1–0.

Se også: TV: Rolig dag på kontoret

Øgede føringen
Kort tid efter havde hjemmeholdets Sofie Jørgensen en god mulighed, som kunne have fortjent en bedre skæbne. Efter ihærdigt arbejde slap hun fri lidt uden for straffesparkfeltet, men der manglede lige den sidste præcision i afslutningen, idet bolden netop strøg forbi stolpen. Desværre for hjemmeholdet på den forkerte side af stolpen.

Et par minutter før pausen fik udeholdet så øget føringen. Et frispark lidt uden for straffesparkfeltet og lidt ude i venstre side fik Cecilie Lund rigtig flot drejet ind i målets fjerneste side tæt under overliggeren.

Umiddelbart før pausefløjtet kunne Sofie Aastrup fra udeholdet yderligere have øget føringen, men tæt på målet fik hun ikke ordentlig ram på bolden.

Hjemmeholdets træner Flemming opfordrede i pausen sine spillere til flere afslutninger:

- I skal ikke være bange for at skyde på mål.

Hør fra træneren her:

Se også: TV: Ydmyg sejr

Sad på det
Anden halvleg startede, som første halvleg sluttede. Med overvægt i spil og chancer til udeholdet. Kun sort uheld og måske lidt manglende præcision i afslutningen hindrede Sofie Aastrup i at score med omkring otte minutter spillet af halvlegen. Bagude dannede specielt Olivia Hansen en solid skanse i udeholdets forsvar.

Selv om pigerne fra hjemmeholdet kom til en chance af de absolut store efter ca. 20 minutter, havde man det indtryk, at udeholdet uden de store problemer kunne cruise sejren hjem.

Vi skulle imidlertid blive klogere – meget klogere.

Vendte det hele
Med 24 minutter spillet blev hjemmeholdet tilkendt et straffespark, da en forsvarer spillede bolden med hånden. Mathilde Nitzsch omsatte på sikker vis straffesparket til scoring.

Scoringen gav anledning til ny energi hos pigerne og måske også lidt 'gummiben' hos udeholdet. Med ca. tre minutter tilbage af kampen fik Mathilde Nitzsch med en energiindsats af de større kæmpet sig fri og efterfølgende kunne score det udlignende mål.

Kampen skulle jo så afgøres på straffespark. Efter at begge hold havde sparket rationen på fem, var der endnu ikke fundet en vinder.

Herefter skulle hvert hold så sparke et straffespark, indtil en vinder var fundet. Det skulle vise sig, at vi skulle så langt ud, at hvert hold havde sparket ni straffespark, inden hjemmeholdet Skole kunne trække sig tilbage med en sejr på 5–4.

Som det fremgår var pigerne ikke specielt skrappe til at score på straffesparkene, men det bidrog jo så bare yderligere til en i den grad spændende og nervepirrende afslutning på dette lokalderby.

Se det sidste spark her:

Stor skuffelse
Jublen hos pigerne fra Hjallerup var naturligvis stor, mens der omvendt hos pigerne fra Klokkerholm Skole var stor skuffelse at spore. Ikke bare over resultatet, men også over at man ikke fik lukket kampen i tide, når mulighederne nu engang var til stede.

Hos udeholdet bemærkede man Oliver Hansen som den solide spiller i forsvaret. Længere fremme på banen var det specielt Cecilie Lund og Sofie Aastrup, der hørte til de bærende kræfter.

Hos hjemmeholdet var det specielt Mathilde Nitzsch, der faldt i øjnene. Hun udgjorde i perioder en energisk enmandshær i hjemmeholdets angreb. I forsvaret var det Mathilde Rokkedal og målmand Emilie Garner, der skilte sig ud. Sidstnævnte ikke mindst i den afsluttende straffesparkskonkurrence.

De mange fremmødte tilskuere fik virkelig smæk for skillingen i dette uhyre spændende lokalopgør.  

Tre glade prisvindere. Foto: Stig Hansen
Tre glade prisvindere. Foto: Stig Hansen