TV: Afgjort fra pletten

Intenst: Der var et hav af chancer i den tætte kamp

Der var masser af chancer i den lige kamp. Foto: Stig Hansen
Der var masser af chancer i den lige kamp. Foto: Stig Hansen

På banen ved siden af Østermarkskolen havde skolens piger besøg af modstanderne fra Havbakkeskolen Als i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hjemmeholdet fra Østermarkskolen havde i deres første kamp slået Sortebakkeskolen fra Nørager med 6–5, men det hører her med, at det først skete efter straffesparkkonkurrence, idet den ordinære kamp endte 2- 2.

Pigerne fra Havbakkeskolen Als slog Hadsund Skole med 3-1 på hjemmebanen i Als.

Før kampen sagde træneren for Østermarkskolen:

- Vi vandt, omend med besvær, vores første kamp mod et godt hold, og nu står vi over for vores anden kamp, og nu må vi se. Sidste år blev vi slået ud i vores anden kamp.

Se kampfakta her.

Afgjort på marginaler

Gæsterne i front
Pigerne fra Havbakkeskolen Als kom bedst fra start som de mest boldbesiddende, men egentlige muligheder kom holdet ikke til i kampens første minutter. Mange fremadrettede afleveringer løb fra pigerne, som lige skulle vænne sig til at tage hensyn til vinden.

De skulle frem til omkring otte minutter spillet, før der opstod en rigtig god mulighed for gæsterne. Efter lidt roderi foran hjemmeholdets mål landede bolden pludselig for fødderne af gæsternes Pernille Truong, der resolut sparkede til bolden, men måtte se bolden lige akkurat snige sig uden om målet.

Gæsternes overtag gav sig udslag i scoring med ti minutter spillet. Bolden blev af en medspiller sparket tilbage til Østermarkskolens målmand Emile, som godt vidste, at hun ikke måtte samle den op med hænderne. Inden hun nåede frem for at sparke den væk, smuttede hyperfarlige Ellen Skov imellem. Hun kunne uden større besvær prikke bolden den sidste stykke vej ind i målet og dermed bringe Havbakkeskolen Als foran med 1-0.

Begge mandskaber var klar til kampen. Foto: Stig Hansen
Begge mandskaber var klar til kampen. Foto: Stig Hansen
 
Gyser i det nordjyske

Mange chancer
Emilie i Østermarkskolens mål fortalte før kampen, da vores udsendte spurgte, om hun var klar, hvis holdet endnu en gang skulle ud i straffespark:

- Det ved jeg nu ikke helt, men jeg har jo prøvet det før. Vi håber dog, at vi kan afgøre kampen, inden vi kommer så langt.

Få minutter senere kom Østermarkskolens piger til deres første egentlige afslutning. Holdet sparkede et frispark et stykke uden for gæsternes straffesparksfelt. Skuddet blev blokeret af gæsternes forsvar og sprang lidt tilbage på banen, hvor Laura Bryalsen sparkede på mål, men Lærke Holm i målet klarede det flot.

I de følgende minutter bølgede det ene andet angreb frem mod Østermarkskolens mål.

Ellen Skov havde et langskud, der i lav højde susede hen over målet, og efter omkring 18 minutter kom Ellen Skov på ny til en gylden mulighed. På næsten klods hold af målet og stort set midt for dette modtog hun bolden, men fik slet ikke ordentlig ram på bolden, der gik ved siden af mål.

Værternes keeper havde meget at se til i kampen. Foto: Stig Hansen
Værternes keeper havde meget at se til i kampen. Foto: Stig Hansen

Overdådige Overgaard

Hjemmeholdet stemplede ind
Efterhånden som tiden gik, fik hjemmeholdet mere greb om spillet – dels i eget forsvar, men også på midtbanen, hvilket gav mere spil fremme på banen. Holdet begyndte at levere flot opspil, men der manglede lige det sidste i forreste kæde, som endnu ikke helt var i stand til at true gæsternes forsvar. Et par hjørnespark blev det dog til.  

Da dommeren fløjtede til pause var stillingen således 1-0 i gæsternes favør, og vurderet ud fra spil og chancer kunne der ikke indvendes noget mod dette.

Anden halvleg startede med et par gode forsøg fra udeholdet, et nærgående hjørnespark, og et sololøb over mere end en halv banelængde af Pernille Truong. Hun modtog bolden ude i venstre side og efterfølgende afdriblede flere modspillere på tværs af banen, inden hun fra venstre side fik afsluttet. Men Emilie i Østermarkskolens mål fik afværget situationen.

Hjemmeholdet, som nu nød godt af medvinden, stemplede nu for alvor ind i kampen. Melanie Østergaard fik en god mulighed, men var lige afventende nok, inden hun sparkede til bolden og blev tacklet i skudøjeblikket. Lidt senere var Melanie igen på spil, da et frispark fra højresiden blev sparket ind foran mål, men hendes afslutning røg lige netop forbi mål.

Kampens prisvindere. Foto: Stig Hansen
Kampens prisvindere. Foto: Stig Hansen

TV: Fik håneretten

Så kom udligningen
Kort tid efter var det Carla Domino fra Havbakkeskolen Als, der foran Østermarkskolens mål dukkede op og fik afsluttet, men skuddet blev blokeret af en forsvarsspiller.

Før kampen sagde Carla:

- Jeg er kun 10 år og går i 4. klasse og er oppe imod spillere, der både er ældre og væsentlig større end mig. Jeg spiller til daglig klubfoldbold i ASV på klubbens U-13 hold og er angriber her. Jeg ved ikke helt, hvor mange mål jeg har scoret, men jeg mener, at jeg er topscorer.

I de følgende minutter kom Østermarkskolen yderligere til et par afslutninger, og med omkring 23 minutter spillet kom så udligningen. Bolden blev sendt ind foran Havbakkeskolens mål, hvor der blev headet på mål. Lærke Holm i gæsternes mål fik pareret, men bolden røg ud til Østermarkskolens Maria Christensen, som helt fri kunne score til stillingen 1-1.

I de resterende minutter kom begge hold til et par afslutninger og tættest på var Østermarkskolen efter et frispark, hvor bolden blev sendt ind foran mål. Lærke Holm i Havbakkeskolens mål kunne ikke holde bolden, og Melanie Østergaard fulgte op, men en forsvarsspiller fik afværget i sidste øjeblik.

Da slutfløjtet lød, og der ikke i ordinær tid var vundet en vinder, måtte de således ud i straffesparkkonkurrence.

Carla Domino scorede det afgørende straffespark. Foto: Stig Hansen
Carla Domino scorede det afgørende straffespark. Foto: Stig Hansen

TV: Målræven Maxwell

Afgjort i straffe
Begge hold scorede på deres første spark, hvorefter der blev scoringstørke.

De næste tre spark fra begge sider blev misbrugt. Havbakkeskolens Carla Domino skulle sparke holdets femte og sidste spark, og det sendte hun sikkert i nettet. Det betød samtidig, at Østermarkskolen nu skulle score på deres sidste spark. Imidlertid var heldet ikke med dem, idet straffesparket blev brændt.

Efter en aldeles spændende og velspillet kamp, som begge hold fortjener meget ros for, kunne gæsterne fra Havbakkeskolen Als trække sig tilbage med sejren.

Se Carlas afgørende straffespark her: