TV: Byggede bro til anden runde

Storsejr: Sikkert videre

Brovandeskolen vandt en stensikker 5-0-sejr, da de tørnede sammen med Ravnshøj Skole. Foto: Leif Mikkelsen
Brovandeskolen vandt en stensikker 5-0-sejr, da de tørnede sammen med Ravnshøj Skole. Foto: Leif Mikkelsen

Brovandeskolen fra Skagen og Ravnshøj Skole mødtes på en flot bane i Skagen, og de flotte omgivelser dannede ramme om et interessant opgør, der endte med en solid sejr til værterne. Se kampfakta her.

Kold spand vand
Kampen var ikke mere end fire minutter gammel, før værterne bragte sig foran med 1-0 ved anfører Andrea Pedersen. Men udeholdet lod sig ikke sådan slå ud, og kort efter havde gæsternes Louise Kragh en fin mulighed for at bringe balance i regnskabet. Sådan skulle det dog ikke gå, for i stedet fordoblede værternes deres føring efter 11 minutter. Her var det Sara Larsen, der bankede bolden i kassen. Det blev også 3-0 inden pausen, og denne gang var det Malou Frank, som var på pletten for hjemmeholdet.

Se Sara Larsen gøre det til 2-0 for hjemmeholdet:

Se også: Erfaringen gav pote

Solotur
Udeholdet forsøgte at justere taktikken i pausen, men det var ikke til nogen hjælp, for kort inden i anden halvleg tog Andrea Pedersen en solotur og bragte værterne på 4-0. Herefter havde gæsternes Louise Christensen flere gode chancer til at få pyntet på resultatet, men bolden ville ikke ind.

Det blev ikke til noget videreavancement for Ravnshøj Skole. Foto: Leif Mikkelsen
Det blev ikke til noget videreavancement for Ravnshøj Skole. Foto: Leif Mikkelsen

Se også: Hattrick cementerede sejr

Sikkert videre
Midt i halvlegen udtalte hjemmeholdets målmand, Karoline Jacobsen:

- Vi vinder, og jeg er allerede begyndt at tænke på næste kamp mod Privatskolen i Frederikshavn.

Brovandeskolens keeper, Karoline Jacobsen, var sikker på videreavancement. Foto: Leif Mikkelsen
Brovandeskolens keeper, Karoline Jacobsen, var sikker på videreavancement. Foto: Leif Mikkelsen

Se også: Slog turboen til

Efter endnu en mulighed til udeholdets Louise Christensen var det Andrea Pedersen, der gjorde det til kampens slutresultat 5-0.

Mest iøjnefaldende spillere på hjemmeholdet var Andrea Pedersen, Ellen Bork og målmand Karoline Jacobsen. På Ravnshøj Skole var der gode præstationer af Emma og Louise Christensen samt Regitza Tegllund.