TV: Første mål blev afgørende

Tæt dyst: Begge forsvar stod bundsolidt i spændende opgør

Lindholm løb med sejren efter en tæt kamp. Foto: Ekstra Bladet
Lindholm løb med sejren efter en tæt kamp. Foto: Ekstra Bladet

Lindholm tog mandag formiddag imod Hals, og det skulle vise sig at blive en meget tæt kamp mellem to hold, som stod godt til hinanden. Før kampen fik vi følgende kommentar fra Lindholms anfører Rasmus Frederiksen:

- Jeg tror, det bliver en lige kamp, hvor vi som hold med vores forsvar og målmand i centrum, skal sikre os sejren.

Se kampfakta her.

Manglende dommer stjal fokus

Gik til stålet
Det blev en fysisk spillet kamp, hvor der blev lagt et højt forsætlighedsniveau fra dommeren, hvilket begge hold evnede at spille efter, uden det blev for voldsomt. Det gjorde det samtidig svært for de offensive spillere at få plads. Banen var våd, hvorfor begge hold forsøgte at ty til at stikke bolden i dybden. Allerede efter to minutter kom Sebastian Christensen fra Hals i direkte løbeduel mod Emrah Badili fra Gl. Lindholm. Den vandt Lindholmforsvareren i første omgang. Men det skulle blive to spillere, vi så mere til igennem kampen.

Begge holds defensiv stod stærkt. Derfor var det oftest på omstillingerne, det blev farligt. Hals virkede især skarpe, når bolden skulle spilles fremover banen efter en erobring. Her blev det gjort med de helt rigtige stationer. Efter 11 minutter var det tæt på at give pote, da de efter en sådan omstilling fik afsluttet fra kanten af feltet. Bolden ramte dog stolpen og sprang væk fra mål.

Måltyv efter guld ved Skole OL

Stærke omstillinger
Efter et kvarter var det Lindholms tur til at være tæt på. Først var det Emrah som headede tæt forbi efter hjørne. Kort efter slog Lindholm kontra, hvor bolden blev spillet ud i højre siden til Laurits Christensen, der slog den hurtigt ind foran til Taulant Krasnici, der strakte sig alt, hvad han kunne for at nå bolden. Han fik den lige snittet, men ikke nok til at rette den mod mål.

Med fem minutter igen af første halvleg var det igen Hals, som bed fra sig. Først efter endnu en god omstilling hvor bolden lidt tilfældigt havnede ved Magnus Pedersen, der sendte den over en fremstormende målmand, men også over målet. Kort efter var Lindholmmålmanden igen i aktion, da Sebastian fik en bold sendt i dybden. Vinklen blev dog spids, og målmanden kom flot ud og blokerede afslutningen.

Hals fik en endnu større chance lige før pausen efter endnu en omstilling. Det var Magnus Andreassen, der sendte den store chance forbi mål.

Se chancen her:

Fik hul på bylden
Fra anden halvlegs start var det Hals målmand, der fik vist sig frem med en flot parade. Efterfølgende var Emrah igen tæt på efter hjørnespark. Hals målmand så dog mindre godt ud fem minutter senere, da bolden smuttede ud af hænderne på ham ved et indlæg. Den løse bold røg dog ned for fødderne en forsvarer, der clearede situationen, inden den blev farlig.

Det lignede en kamp, hvor det hold der kom foran ville vinde. Da begge hold stod rigtig sikkert i forsvaret mod etableret spil, blev det ikke overraskende en kontra, der skulle sikre kampens første mål.

Hals havde frispark på Lindholms halvdel. Lindholm vandt dog bolden og spillede den hurtigt frem gennem venstre siden, hvor den til sidst havnede ved Taulant, der med et flot træk skabte plads til at kunne udplacere Hals målmand og gøre det til 1-0.

Se målet her:

Lukkede og slukkede
Målet ændrede ikke rigtig ved kampen. Hals havde haft lidt sværere ved at komme til chancer i anden halvleg, og det fortsatte de med at have. Men da Hals var bagud, begyndte de så småt at skubbe lidt flere spillere frem, hvilket gav lidt huller i en ellers solid defensiv. Med et kvarter igen var det anfører Rasmus, der udnyttede den plads til at sende et flot skud af sted et stykke ude fra. Det gik dog lige forbi mål.

Det gjorde Patrick Pedersens skud til gengæld ikke små fem minutter senere. Her sparkede han hårdt fra kanten af feltet lige mod målmanden, der kun kunne parere. Bolden røg tilbage på kanten af feltet, hvor selv samme Patrick kontrollerede en ny afslutning med høj kvalitet, som målmanden denne gang ikke kunne nå. 2-0 og det lignede den endelige afgørelse.

Hals lagde sig dog ikke ned, og der skulle igen et par gode målmandsaktioner til for at sikre, der ikke kom spænding i kampen til sidst. Først var det Sebastian, der fik muligheden i det lille felt i venstresiden, og kort efter var det Victor Thomsen tæt på det lille felt i højresiden. Men i begge situationer kom Can Guler i Lindholmmålet bragende ud og lukkede enhver mulig afslutningsvinkel ned.

Til allersidst skulle Patrick Mathiesen have lukket kampen for Lindholm, da han helt fri headede bolden over mål. Det fik dog ingen betydning, da dommeren kort efter fløjtede kampen af.