TV: Halsede efter modstanderen

Flot kamp: Lærke Christiansen var fantastisk i Klokkerholms sejr over Hals Skole

Målmand Vida fra Hals Skole med fuld koncentration. Foto: Preben Krøldrup
Målmand Vida fra Hals Skole med fuld koncentration. Foto: Preben Krøldrup

Forventningerne til kampen mellem Klokkerholm Skole og Hals Skole var store, da 3. runde skulle afvikles på Klokkerholm Stadion. Begge hold havde uden de store problemer vundet deres første kampe. Hjemmeholdet med 2-1 over Hjallerup Skole, udeholdet med hele 4-1 over Gandrup Skole.

Se kampfakta her

Forventede sejr
Og spillerne glædede sig da også til opgøret. En af dem var Lærke Christiansen fra Klokkerholm Skole, der til daglig spiller på U16-holdet i Aab:

- Jeg forventer, at vi også får sejren i dag, da vi har et rigtig godt sammenhold på vores hold og hjælper hinanden, startede hun.

- Vi skulle have vundet sidste kamp langt større.

TV: Vanvittigt comeback lykkedes

Hør interview med Lærke:


Men hos Hals Skole satsede de også på en sejr.

- Vi vil gøre vores absolut bedste for at hive sejren i land, lød det fra en af Hals' bedste i første kamp - Emma Vengsi.

- Vores hold er meget homogent, hvor vi kæmper godt og hjælper hinanden.

TV: Fysik og gule kort gjorde udslaget

Hør interview med Emma:


Vida viste vejen
Fra første fløjt stod det klart, at en af Hals' bedste spillere ubetinget var målmand Vida Langeland, der kun går i sjette klasse. Gennem hele kampen havde hun mange flotte redninger og en glimrende forudseenhed for, hvornår hun skulle gribe ind i spillet.

Klokkerholm-pigerne lagde ud i et voldsomt tempo, hvilket resulterede i, at vi fik kampens første scoring i fjerde min, da Sofie Aastrup fik lov til at løbe fra Hals-forsvaret. En flot scoring helt uden chancer for keeper Vida.

Klokkerholm-pigerne fortsatte deres pres og direkte spil mod Hals-målet, hvor Vida flere gange reddede sit hold for at komme yderligere bagud.

Vendte kampen efter pausen

Peptalk fra sidelinjen
De to trænere fra Hals Skole, Jesper og Anders, forsøgte på at få energi ind i holdet med henblik på blandt andet at få holdet længere frem på banen og komme tættere på deres markeringer.

Denne taktik lykkedes dog ikke optimalt, da den hyperfarlige frontangriber Lærke Christiansen nettede yderligere et par gange efter 14 minutter og umiddelbart inden pausefløjtet. Klokkerholm kunne således få et velfortjent hvil med en føring på 3-0.

De to Hals-trænere Jesper og Anders forsøgte på at finde positive aspekter fra første halvleg og komme med en peptalk.

- I skal tro mere på jer selv. Vi har nu 30 minutter til at vise os selv, at vi kan gå fra kampen med oprejst pande. Vi skal således have mere bid i tacklingerne og få spillet presset længere frem på banen. Samtidig ændrer vi på taktikken og sætter Lua ned i midterforsvaret, lød det.

Simon matchvinder i muskelkamp

Planen på plads
Denne peptalk så ud til at virke på Hals-pigerne, da de i anden halvleg kom langt bedre ind i kampen. Eksempelvis havde Mathilde Lindberg i det 33. minut et godt skud fra kanten af feltet, som dog ikke gav mål.

Det lykkedes fortsat Hals-pigerne at få spillet presset længere frem på banen, uden de dog af den grund kunne komme igennem til de helt store muligheder.

I det 48. minut havde keeper Vida atter en god redning, hvor bolden efterfølgende endte til hjørnespark. Josefine Kristensen fra Klokkerholm lagde bolden til rette, hvorefter Vida atter måtte hente den ud af nettet, da Josefines flotte spark sendte bolden direkte ind i det fjerneste hjørne. En utrolig flot scoring helt uden chancer for Vida.

TV: Aggressive angribere på heden

En sikker sejr
De sidste 10 min resulterede ikke i flere scoringer, hvorfor Klokkerholm Skole ganske fortjent kunne glæde sig over sejren på 4-0.

De to trænere fra Hals Skole kunne derimod begge notere sig, at pigerne næsten til fulde havde hørt efter deres taktiske oplæg i pausen. Samtidig måtte de dog erkende, at de havde tabt til et bedre hold. Det er som bekendt ikke nogen skam.

Anders, der til daglig er træner for pigerne i Hals og lærer på Hals Skole, er i øvrigt også far til keeper Vida Langeland fra sjette og angriber Lua Langeland fra ottende.

- Jeg får jo noget kvalitetstid sammen med mine døtre. Dog kan det give nogle små diskussioner i bilen hjem fra en kamp, når jeg eksempelvis beslutter mig for at flytte Lua ned i forsvaret. Hun vil nemlig helst spille i angrebet, lød det med et smil i stemmen fra far Anders.

De mange elever havde en rigtig god dag på Klokkerholm Stadion, hvor de kunne se Klokkerholm Skole vinde 4-0.

Flyvende start efter fire minutter