TV: Hattrick-helten Seedorf

Klasse: Afgjorde kampen på egen hånd

Emil Seedorf i midten blev den helt store helt for Privatskolen i Frederikshavn. Foto: Leif Mikkelsen
Emil Seedorf i midten blev den helt store helt for Privatskolen i Frederikshavn. Foto: Leif Mikkelsen

Privatskolen i Frederikshavn tog på hjemmebane imod Tårs Skole, og det skulle vise sig at blive et tæt opgør, hvor især en spiller blev den helt store helt.

Kampen startede med overvægt i spillet til udeholdet fra Tårs Skole. Det blev dog hurtigt en mere jævnbyrdig affære.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Årets første i verdens største

Chancer i begge ender
Gæsternes Malte Clausen begik i første halvleg et frispark og måtte derefter indkassere kampens første gule kort.

På det efterfølgende frispark fra lang afstand kom hjemmeholdet foran 1-0. Målscoreren var Emil Seedorf. Herefter havde Magnus Møller fra Tårs en stor chance, mens også Daniel Bæk havde en god mulighed for gæsterne. I det hele taget var der godt med spil og mange chancer i begge ender.

Seks minutter inde i anden halvleg kom kampens andet gule kort. Det tilfaldt William Nielsen fra Privatskolen. Dernæst gik gæsterne straks til angreb, og to minutter senere udlignede Malte Clausen for gæsterne til 1-1.

Ikke nok med det var Malte Carlsen kort tid efter på pletten igen, da han på flot vis gjorde det til 2-1 for Tårs. Glæden varede dog kort for gæsterne, og der skulle ikke gå mange minutter, før hjemmeholdet igen scorede.

Se også: Galleri: Engesvang Skole - Bording Skole (D)

Vendte opgøret på hovedet
Frisparksspecialisten Emil Seedorf sendte nemlig bolden i nettet til 2-2 kort efter gæsternes føringsmål. Emil blev også manden, der afgjorde kampen, da han senere fra en spids vinkel scorede til kampens resultat 3-2 til Privatskolen i Frederikshavn.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Privatskolen i Frederikshavn - Tårs Skole, 3-2

Prisvindere:

Fidusbamser:

Emil Seedorf, Privatskolen i Frederikshavn

Malthe Clausen, Tårs Skole

Fairplay-håndklde:

Daniel Bæk, Tårs Skole

Emil Seedorf scorer direkte på frispark. Foto: Leif Mikkelsen
Emil Seedorf scorer direkte på frispark. Foto: Leif Mikkelsen

Se også: TV: Længe ventet revanche

Dermed tog Privatskolen i Frederikshavn sejren mod Tårs Skole og er derfor videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hos Tårs Skole var der iøjnefaldende præstationer fra Malthe Clausen, Christian Jensen og Jonas Frederiksen, men også resten af holdets spillere var medvirkende til den gode kamp.

Hjemmeholdets bedste spiller var naturligvis hattrick-helten Emil Seedorf, mens også William Nielsen og Nikolaj Christensen leverede nogle flotte præstationer.

Hør hvad hattrick-helten Emil Seedorf sagde efter kampen:

1 af 2 Gæsternes tilhængere var mødt talstærkt op. Foto: Leif Mikkelsen
2 af 2 Emil Seedorf i midten blev den helt store helt for Privatskolen i Frederikshavn. Foto: Leif Mikkelsen
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere