TV: Himmel og helvede

Drama: Rosendalskolen måtte igennem hele følelsesregistret i kredsfinalen

Jublen ville ingen ende tage, da et truende nederlag blev vendt til sejr helt til slut. Foto: Henrik Schou
Jublen ville ingen ende tage, da et truende nederlag blev vendt til sejr helt til slut. Foto: Henrik Schou

På en diset og mørk efterårsdag blev pigernes kredsfinale i Jylland Nord i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold afviklet på kunstgræsbanen i Rosendal, hvor værterne fra Rosendalskolen mødte Hjørring Private Realskole.

Op til kampen havde det store samtaleemne været, hvordan de to holds stærke angribere kunne dirke to meget defensive og kompakte forsvar op, da der kun var scoret henholdsvis et mål hos værterne og to mål hos udeholdet.

Denne antagelse skulle senere vise sig at holde stik, da det blev en uhyre spændende og intens forestilling at være vidne til, da vi måtte igennem hele følelsesregisteret med både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Sikrede guld og kvartfinale

Havde lagt sig fast på taktikken
De to holds trænere, Kristian fra Rosendalskolen og Tobias fra Hjørring Private Realskole, havde derfor begge haft taktiktavlen fremme i forhold til at oplyse de to hold om, hvordan udfordringen kunne løses.

Gæsterne havde stor fokus på trekløveret Julie Bak, Sisse Frost og Julie Poulsen, der havde scoret 26 af hjemmeholdets mange mål.

Værterne havde også udset sig et par spillere i skikkelse af Helene Lund og Smilla Christiansen, som også synes meget giftige.

Hjørring Private Realskole havde sendt mange supportere med til kampen, hvilket også var tilfældet for værterne, så der var tæt pakket af tilskuere omkring banen, da kampens dommer fløjtede for første gang.

Der var virkelig kamp om pladserne langs hegnet rundt om banen. Foto: Henrik Schou
Der var virkelig kamp om pladserne langs hegnet rundt om banen. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Rosendalskolen - Hjørring Private Realskole

Stormede ud fra start
Værterne lagde ud i et voldsomt tempo, hvor især profilerne Julie Poulsen og Silje Giversen fik meget plads at boltre sig på. Pigerne har en rigtig god forståelse for hinanden.

Julie fortalte efter kampen:

- Silje er god til at spille mig på det rette tidspunkt ude på kanten, hvorefter jeg kan bruge min hurtighed ned langs sidelinjen.

Det fik udeholdet at føle allerede i kampens sjette minut, da værterne havde fået tilkendt et hjørnespark. Julie Poulsens målnæse havde her bragt hende i en god situation:

- Jeg havde en fornemmelse af, hvor bolden ville falde ned i feltet. Jeg opsøgte omgående denne mulighed.

- Efter en stor klumpspilssituation nåede jeg først frem til den løse bold, hvor jeg så kun skulle sparke den i kassen. Det var en helt vild dejlig følelse, da jeg så, bolden lå inde i målet.

Værterne var herefter foran med 1-0 til stor jubel for de mange fans, der havde sympati for de røde trøjer.

Julie Poulsen blev tiljublet efter scoringen til 1-0. Foto: Henrik Schou
Julie Poulsen blev tiljublet efter scoringen til 1-0. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Krumtappen stod fast

Planlagt jubelscene
Samme Julie har sammen med en anden spiller på holdet indøvet en speciel sejrsjubel.

- Fie (Andersen red.) og jeg gør lige honnør til hinanden ved den første scoring, lød det.

- Så har vi andre finesser, vi anvender, når der kommer flere scoringer. Det er blevet en helt tradition, hvilket vi heldigvis har kunnet gøre brug af mange gange i år.

Fie Andersen og Julie Poulsen har altid en jubelscene på plads. Foto: Henrik Schou
Fie Andersen og Julie Poulsen har altid en jubelscene på plads. Foto: Henrik Schou

Som en følge af, at bagkæden stod meget lavt hos udeholdet, fik værterne netop rullet det ene angreb efter det andet frem over midtbanen, hvor de fik rigtig god plads til at fordele spillet til de to kanter.

Her så man momentvis også den anden kantspiller Julie Bak udfolde sig på den anden kant samt, når hun også løb med helt frem i angrebet for at afslutte. Det er ikke en tilfældighed, at Julie netop er holdets topscorer med 12 mål, da hun er en fysisk stærk spiller, der kæmper hårdt for sit hold.

Se alle de FEDE fotos fra kampen her.

Til pause med en god fornemmelse
Hjørring Private Realskole havde fortsat svært ved at tilspille sig de store scoringsmuligheder, da holdet fortsat havde en meget defensiv tilgang til kampen.

Det levede værterne højt på, da kombinationsspillet fortsat flød rigtig godt hen over midtbanen. Igen var det Julie Poulsen, der så mulighederne næsten før, de opstod.

I flere situationer fik de rødblusedes Emma Mathiassen også sendt Julie Poulsen af sted på kanten, hvor det næsten hver gang kom en farlig scoringsmulighed ud af det.

Man ventede derfor næsten kun på, hvornår det næste mål til værterne kunne blive en realitet.  

Det skete så netop med fem minutter tilbage af halvlegen, hvor Julie Bak kom i centrum.

- Fie Andersen så, at jeg havde rigelig med plads på kanten, lød det fra Julie Poulsen efter kampen.

- Hun afleverede bolden til mig i det rette øjeblik, hvorefter jeg slog turboen til. Herefter trak jeg ind mod feltet og hamrede til bolden ind i venstre side af målet med en kraft, så den heldigvis gik ind i målet.

- Det var en rigtig god følelse, jeg havde, da holdkammeraterne ønskede mig tillykke med scoringen.

Julie Bak jubler over sin tolvte scoring i denne sæson. Foto: Henrik Schou
Julie Bak jubler over sin tolvte scoring i denne sæson. Foto: Henrik Schou

Værterne var nu foran med 2-0.

Inden pausefløjtet var situationen fortsat den, at værterne sad på det meste af spillet, så det var en række trætte spillere, der luskede over i hvert sit ringhjørne, efter pausefløjtet havde lydt.

Se også: TV: Rosendalskolen klar til kvartfinalen efter drama

Skulle undgå et hurtigt mål
Hos udeholdet lød det fra holdets træner Kristian:

- Vi foretager en ændring i forsvaret. Vi kaster to angribere på toppen, deriblandt Jasmin Skovmose.

- Vi skal forsøge på at udnytte Helene Lunds store hurtighed.

- Og så er det altså før set, at 2-0 kan vendes til noget positivt, men I skal klart investere noget mere i nærkampene.

Kristian, værternes træner, havde især fokus på:

- I har kæmpet rigtig godt, fortsæt med det. Nu skal vi holde fast i alt det, der fungerer godt for os.

- Vi skal for alt i verden undgå, at de scorer et hurtigt mål, da det vil sætte os under et enormt pres.

Vi var nu klar til, at anden halvleg kunne fløjtes i gang.

Udeholdet gav bolden op, hvorefter en lang bold blev slået op mod værternes mål. Her fik Smilla Christiansen pludselig en helt åben chance for at skyde på mål, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god idé. Smilla ramte bolden på en måde, så den røg imellem benene på værternes keeper med det resultat, at stillingen efter ganske få minutter nu var 2-1.

Se også: ZOOM: Rosendalskolen - Hjørring Private Realskole

Overlod initiativet
Det værst tænkelige scenarie var nu en realitet for hjemmeholdet, da de netop havde givet hinanden håndslag på, at de skulle fortsætte med den gode og koncentrerede indsats fra første halvleg.

Som værternes profil Julie Bak gav udtryk for:

- Alt var forløbet efter game planen i første halvleg. Så er vi ikke klar efter pausen, hvilket er helt uforståeligt.

- Vi giver dem nu mulighed for at komme ind i kampen igen.

Udeholdet fik netop den gejst, som de momentvis manglede i første halvleg efter den hurtige scoring. Kampen havde netop ændret karakter, hvor specielt Julie Poulsen måtte arbejde mere defensivt i en periode, end hun tidligere havde været vant til.

Som Julie selv gav udtryk for:

- Vi var på hælene i det første kvarter af anden halvleg. Vi overlod midtbanen til dem.

- Jeg frygtede, at vi ikke kunne stå for presset.

Fuld fokus fra Julie Bak. Foto: Henrik Schou
Fuld fokus fra Julie Bak. Foto: Henrik Schou

Se også: Kørte finalepladsen hjem

 

Fik fat igen
Som halvlegen skred frem, fik værterne holdet stabiliseret igen, men det var stadig usikkert, om defensiven kunne modstå det pres, udeholdet lagde på dem. I den periode af kampen fik Julie Poulsen ikke udnyttet sit store potentiale, da hun var meget alene på kanten og fortsat samtidig måtte påtage sig defensive pligter.

Det værterne havde manglet, så vi så atter igen omkring det tyvende minut, hvor Julie i fuld fart atter fik gang i sit hurtige kombinationsspil med blandt andre Silje Giversen, hvilket der kom nogle farlige hjørnespark situationer ud af. Det kastede dog ikke flere scoringer af sig, da holdets anden giftige frontangriber Julie Bak ikke længere var at finde på toppen.

Som Julie selv udtalte:

- Jeg flyttede mig selv ned på midtbanen og arbejdede også defensivt, hvilket var uden trænerens tilladelse.

- Jeg følte virkelig selv, at der var brug for flere spillere, da vi i nogle situationer så meget sårbare ud.

  Se også: Galleri: Rosendalskolen - Hjørring Private Realskole

Vendte det rundt
Værternes bange anelser blev en realitet med ca. fem minutter tilbage af halvlegen, da Jasmin Skovmose fra Hjørring Private Realskole atter formåede at bringe spænding ind i opgøret, da hun udlignede til 2-2.

Med et uafgjort resultat måtte spillerne således ud i forlænget spilletid på to gange ti minutter, hvilket netop er gældende fra og med kredsfinalen.

Det var således nogle både spændte og trætte spillere, der var klar til at få spillet sat i gang igen.

Mønsteret fra den ordinære kamp var fortsat det samme, hvor holdene momentvis dominerede spillet. Dog kunne man klart fornemme, at spillerne investerede mere i tacklingerne og nærkampene, som kampen skred frem.

Udeholdet tilspillede sig sig blandt andet flere gode muligheder, som værterne dog afviste. Yderligere fik værterne via nogle farlige dødboldsituationer flere gode muligheder for at afgøre kampen til egen fordel. Her var keeper Mathilde Vestergaard sit hold en god sidste skanse.

Umiddelbart inden pausefløjtet fik udeholdet til stor jubel for de mange fans noget at glæde sig over, da Smilla Christiansen med sit andet mål i kampen med et flot langskud bragte sit hold i front med 3-2.

Se også: Galleri: Rosendalskolen - Hjørring Private Realskole

I allersidste øjeblik
Værternes Julie Bak gav efterfølgende udtryk for:

- Jeg troede, at kampen nu var tabt. Vi var så tæt på, og så var vi ude af turneringen.

De to trænere forsøgte atter på at få nerverne i ro hos pigerne i pausen samt at samle tankerne om, hvordan de hver især kunne vinde kampen.

Det var en nervøs anden halvleg, vi herefter fik sat i gang. Spillet bølgede herefter frem og tilbage, hvor alle gav det sidste, de havde i sig. Så tæt på, nu måtte det ikke gå galt.

Værterne lagde yderligere et hårdt pres på, da udeholdet fik en spillet vist ud med et gult kort. Her angreb de nu med stort alle mand for at få scoret det afgørende mål, der kunne sende holdene ud i en straffesparkkonkurrence.

Da stadionuret kørte på dommerens overtid, var der dømt frispark til værterne lige uden for udeholdets felt.

Fie Andersen tog et langt tilløb og bankede bolden ind i målet, hvorefter stillingen nu var 3-3. Kampen blev fløjtet af lige bagefter.

Fie Andersen scorede med meget få sekunder tilbage. Foto: Henrik Schou
Fie Andersen scorede med meget få sekunder tilbage. Foto: Henrik Schou

Se også: Få styr på kredsfinaler og foråret

Blev den store helt
Herefter skulle kampen afgøres med fem straffespark til hvert hold.

Resultatet af denne konkurrence blev, at da værterne scorede på deres fjerde spark og da Fie Andersen reddede udeholdets fjerde skud, var kampen hermed afgjort. Rosendalskolen havde sikret sig en samlet sejr på 6-4.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Rosendalskolen - Hjørring Private Realskole, 2-2 (Efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence: 6-4)

Målscorere:
1-0: Julie Poulsen (6.)
2-0: Julie Bak (28.)
2-1: Smilla Christiansen (31.)
2-2: Jasmin Skovmose (55.)
2-3: Smilla Christiansen (67.)
3-3: Fie Andersen (80.)

I en fantastisk fodboldkamp havde pigerne fra de to hold oplevet følelsesregisteret på både godt og ondt. Hjørring Private Realskole havde stor ære af kampen. Tak til begge skoler for en rigtig god match og tillykke til Rosendalskolen, der nu er klar til forårets kvartfinale.

Julie Poulsen var lykkelig efter sidste fløjt. Men hun så også frem imod forårets slutspil. 

- Vi har en skadet spiller, som vi skal have i gang. Laura (Sandholdt red.) går stadig på krykker, så det vil være en forstærkning at få hende med igen. 

- Vi skal øve os henover vinteren. Vi skal øve os på at placere skudene ude i siden.

Hør fra Julie Poulsen her:

Julie Bak var også meget glad, da vi fangede hende efter kampen.

- Vi skal have styr på vores kæder inden foråret, lød det.

Hør fra Julie Bak her:

Få styr på foråret her.

Rosendalskolens vej til kvartfinalen:

3. september: Mariager Skole - Rosendalskolen, 1-7

24. september: Rosendalskolen - Solhverv Privatskole, 17-0

4. oktober: Rosendalskolen - Møldrup Skole, 8-0

24. oktober: Houlkærskolen - Rosendalskolen, 0-7

1. november: Rosendalskolen - Havbakkeskolen Als, 2-0

5. november: Rosendalskolen - Hjørring Private Realskole, 2-2 (6-4 samlet efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence)

Holdets samlede målscore: 43-3

1 af 3 Anfører Julie Poulsen leverede igen en stærk indsats for sit hold. Foto: Henrik Schou
2 af 3 Der blev gået til den fra start til slut i opgøret. Foto: Henrik Schou
3 af 3 Jublen ville ingen ende tage, da et truende nederlag blev vendt til sejr helt til slut. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen