TV: Imponerede i nederlagets stund

Stærk præstation: Niclas Finnerup gjorde det rigtig godt i målet for Farsø Skole

Niclas kom øverst på langt de fleste bolde i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Niclas kom øverst på langt de fleste bolde i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Niclas Finnerup var en meget skuffet ung herre efter nederlaget i kvartfinalen. Han har været en sikker sidste skanse hos udeholdet fra Farsø. Igen i kvartfinalen viste han, hvor dygtig keeper han er.

Til daglig står han i målet for seniorholdet Farsø/Ullits IKs Serie 2 hold. Han var drengen, der holdt det mest scorende hold i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold fra at score mere end et mål i den ordinære spilletid. Holdet tabte dog godt nok 3-1 efter forlænget spilletid, men han var chanceløs ved målet til 1-1 og 2-1. Ved målet til 3-1 havde han lappen på, men desværre for ham ikke nok til at forhindre hjemmeholdet i at score det afgørende mål, som lukkede kampen.

Se også: Galleri: Stjernevejskolen - Farsø Skole

Forsøgte at tage ansvar
Niclas havde nemt ved at læse skuddene fra modstanderholdet. Han var rigtig god til at læse spillet generelt. Han forudså mange situationer, hvor han greb ind hver gang, der var optrin til noget farligt.

- Vi står rigtigt godt defensivt i dag, understreger Niclas efter sidste fløjt.

På Farsøs hold var der mangel på en styrmand i kvartfinalen. Der var ingen af spillerne, der tog ansvaret på holdet. Niclas forsøgte rigtig mange gange at råbe nede fra målet af, men det var ligesom om, at hans medspillere ikke hørte efter.

- Mads, som plejer at være styrmand på midtbanen og spillede bageste mand i dag, spiller håndbold til dagligt, så det er tit mig, der skal råbe. Jeg kan heller aldrig holde min mund dernede i målet. Det er stort set det, vi har manglet. En der kunne råbe, når man havde en spiller i ryggen. Jeg kan ikke råbe helt op til angriberne, forklarer den dygtige keeper.

Niclas Finnerup leverede en god indsats i målet for udeholdet. Foto: Henrik Schou
Niclas Finnerup leverede en god indsats i målet for udeholdet. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: 'Kongen' afgjorde slaget

Var meget nervøse
Der kom aldrig et trumfkort fra udeholdet. De kunne ikke rigtig ændre noget på kampens udfald.

- Vi var meget skadesramte. Andreas (Drejer red.) døjer lidt med en skade. Vi har også Oliver Asutay og Japhet Mamba, som er skadesramte. Så vi skulle have nogle nye spillere ind, som ikke rigtigt har prøvet at være med før.

- Vi losser for meget til, at vi kunne få styr på vores spil, som vi plejer at gøre. De er meget fysisk stærkere end os og bare generelt hurtigere og med større boldforståelse, fortæller målmanden. 

Der var ingen tvivl om, at Farsø var meget nervøse. De havde mange skader, så det var noget amputeret hold, de kom med.

- Vi var meget nervøse op til kampen. Vi havde hørt, at de havde undervurderet os meget, men vi får heldigvis en god start. Men det er ingen skam at tabe til en skole, som er bedre end os, lyder de afsluttende ord fra Niclas.

Hør Niclas fortælle om kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere