TV: Kæmpede forgæves

Fair kamp: Gæsterne måtte gå hjem med et lille nederlag

De tre prisvindere. Frederik, Vrå Skole og Tobias, Tårs Skole fik fidusbamserne. Daniel fra Tårs Skole fik Fairplay-håndklædet.
De tre prisvindere. Frederik, Vrå Skole og Tobias, Tårs Skole fik fidusbamserne. Daniel fra Tårs Skole fik Fairplay-håndklædet.

Drengene fra Vrå Skole skulle tage imod Tårs Skoles drenge. Gæsterne måtte kæmpe forgæves i dette opgør.

På den dejlige kunststofbane i Vrå stod de to mandskaber over for en rigtig god og jævnbyrdig fodboldkamp. Der var mange dygtige spillere på begge hold. Det skulle bare vise sig, at mens gæsterne spillede og spillede, så brændte de desværre alle og endda store målchancer. Hjemmeholdet forstod at udnytte de muligheder, der opstod.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Skydetelt efter pausen

Overraskende mål
Første gang var allerede efter 12 minutter. Her kunne Mathias Vingaard score usvigeligt sikkert efter at have opfanget en løs bold. Frederik i gæsternes mål havde ingen mulighed for at redde det velplacerede skud.

Blot tre minutter senere blev det 2-0 ved Magnus J. Efter en dribletur og flere kontraer overraskede han totalt målmanden Frederik. Med ryggen til målet fik Magnus lavet et hælspark helt ude ved stolpen, og han fik bolden i kassen.

Det var en spændende og fair kamp. Foto: Ib Alstrup
Det var en spændende og fair kamp. Foto: Ib Alstrup

 Se også: Bølgede på banen

Farlige målchancer
Gæsterne var ellers startet rigtig godt. De havde mest spil, og de havde de farligste chancer. Især et brag af et langskud havde fortjent en bedre skæbne. Det var Malthe, der hamrede bolden på overliggeren, hvorefter den røg ned på mållinjen og ud på banen igen. I denne gode periode lagde man ellers særligt mærke til de to angribere Sune og Tobias.

Hos hjemmeholdet var den solide midtbane med Frederik og Jonathan det store omdrejningspunkt. Også den farlige angriber Magnus J. ydede en rigtig god præstation. Derudover bør holdet takke forsvareren Thomas for midt i halvlegen at redde på stregen.

Drengene fra Vrå til pausesnak. Foto: Ib Alstrup
Drengene fra Vrå til pausesnak. Foto: Ib Alstrup

 Se også: Anfører så rødt

Bakkede drengene op
Pause og bagud 0-2. Her var meldingen fra udeholdets træner Morten.

- Gå nu ud og tackl igennem. I skal tro på det. De kan sagtens hentes. 0-2 er ingenting.

Indstillingen var god nok fra gæsterne. Men anden halvleg blev en tro kopi af første. Masser af flot spil og gode muligheder, men træfsikkerheden manglede. Og så skal holdet endda prise sig lykkelige over målmanden Frederik, der præsterede en flot redning af et hårdt skud fra hjemmeholdets Simon Møller. Nu skal det retfærdigvis siges, at værterne havde en utrolig sikker ankermand i Hjalmar Baggesen.

Hør Mathias fra Vrå Skole fortælle om pauseføringen her:

Se også: TV: Rommedahl på kassen

Afgørelsens time
Med ti minutter tilbage faldt afgørelsen, da Rasmus Bæk gjorde det til 3-0 på en af hjemmeholdets få chancer.

Efter denne scoring fik vi lige denne kommentar med fra træner Morten-

- Vi kendte bare ikke vores besøgstid. De havde jo nærmest kun fire chancer i kampen, og de scorede på de tre. Vi havde vel 8-10 chancer, men formåede ikke at omsætte nogen af dem til mål.

Men stor tak for en god præstation af Tårs-drengene. Tillykke til Vrå Skole, som vandt 3-0. De kan nu gøre sig klar til næste opgør.