Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: Kant sled sig igennem

Stenhårdt arbejde: Kristina Brutsaert leverede

Værternes Kristina Brutsaert i fuld fremdrift. Hun spillede en afgørende rolle i tirsdagens kamp. Kristina Brutsaert
Værternes Kristina Brutsaert i fuld fremdrift. Hun spillede en afgørende rolle i tirsdagens kamp. Kristina Brutsaert

Nibe Stadion lagde i dag græstæppe til fjerde runde af Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor værterne fra Nibe Skole tog imod Gug Skole.

Se kampfakta her.

Der var lagt op til et spændende møde mellem de to skoler, hvorfor Ekstra Bladet Skolefodbold spurgte et par repræsentanter om, hvilke forventninger de havde til dagens opgør.

Først værternes anfører Clara Kalstrup, hvis mor Lone Kalstrup er skolesekretær på Gug Skole og med som hjælpetræner i dagens anledning.

- Vi er meget bevidste om, at det bliver en svær kamp, da Gug Skole har et godt hold. Vi kender hinanden rigtig godt fra klubholdet her i Nibe, sagde hun.

 Clara Kalstrup og mor Lone Kalstrup. Foto: Preben Krøldrup
Clara Kalstrup og mor Lone Kalstrup. Foto: Preben Krøldrup
 

Dernæst Frida Bak, der kunne berette, at hun havde en helt speciel oplevelse, da hun under hedebølgen i sommer gæstede Nibe Stadion med sit klubhold fra Gug.

- Jeg fik et ildebefindende og måtte derfor udgå af kampen, men kom ind til sidst, hvor jeg scorede et mål.  Ellers glæder vi os først og fremmest over, at vejret er langt bedre i dag, end sidste gang vi spillede

- Vi kender hinanden rigtig godt fra klubholdet i Gug. Det sammenholdt med et godt humør, hvor vi samtidig hjælper hinanden, vil gøre, at vi hiver sejren i hus, udtalte hun.

Frida Bak fra Gug Skole fik hedeslag i sommer på Nibe Stadion, da hun spillede for sit klubhold Gug. Foto: Preben Krøldrup
Frida Bak fra Gug Skole fik hedeslag i sommer på Nibe Stadion, da hun spillede for sit klubhold Gug. Foto: Preben Krøldrup

Se også: TV: Mødte overmagten

Nervøsitet at spore
Pigerne fra de to mandskaber var opsatte på at vise de mange supportere, at det altså var en vigtig kamp. Fra kampens indledende fase blev der dog vist nervøsitet spil fra begge hold, hvor der var en tendens til, at spillede klumpede sig sammen. Det store Nibe Stadion gav ellers gode muligheder for at udnytte hele banens bredde, hvilket blev en realitet senere i kampen.

Første mulighed i kampen tilfaldt gæsternes Lærke Sørensen, der sendte et langskud lige uden om mål rammen i det tredje minut. Samme opskrift anvendte værternes Caroline Lund umiddelbart herefter, hvor bolden også gik lige ved siden af målet.

Gug Skole formåede efter det første kvarter at skabe sig et overtag på midtbanen, hvor Cecilie Holst og Lærke Sørensen var dygtige til at kombinere sig igennem til nogle gode muligheder. Værternes midterforsvarer Clara Kalstrup viste dog ofte sit gode blik for spillet, hvorfor Clara netop satte en stopper for flere angreb, inden de blev farlige.

Se også: TV: Et mål var nok

Svære betingelser
Hos værternes lå Caroline Lund alene på toppen, hvorfor hun havde svære arbejdsbetingelser. Holdets topscorer Kristina Brutsaert, der har et stort speed i fødderne, arbejdede i dag mest på højre flanke, hvor hun sendte flere gode indlæg ind i feltet. Dog uden der kom scoringer ud af det.

Omkring det tyvende minut kombinerede  Cecilie Holst og Sisse Langer fra Gug Skole sig fint igennem i højre side, hvilket endte i en meget stor scoringsmulighed, som keeper Catrine Jørgensen dog fik lukket ned for. Samtidig viste såvel Frida Christensen og Lærke Sørensen en rigtig god fightervilje for Gug Skole i bestræbelserne på at komme frem til de helt åbne muligheder.

Hos Gug Skole fokuserede holdets træner på alt det positive, han havde set i første halvleg. Han sagde følgende til sine spillere:

- Frida og Cecilie skal som midtbanespillere brede spillet mere ud, så vi får mere plads at spille på

I hjemmeholdets lejr blev spillerne opfordret til at forsøge sig udefra.

- Test nu deres keeper – skyd udefra, når I får muligheden for det. Brug også gerne jeres fysik mere. Så er jeg sikker på, at det hold, der scorer det første mål, vinder kampen, sagde træneren.

Pausesnak hos gæsterne fra Gug Skole. Foto: Preben Krøldrup
Pausesnak hos gæsterne fra Gug Skole. Foto: Preben Krøldrup

Se også: TV: Kunne intet stille op

Bølgede frem og tilbage
Med vinden i ryggen tilkæmpede værterne sig et par hurtige hjørnespark, som Clara Kalstrrup sparkede. Igen manglede der lige det sidste, inden bolden kunne sparkes ind over mållinjen. Her var anfører Mia Randrup også en rigtig god sidste skanse for sit hold, da hun havde et godt blik for at gribe ind i spillet på de helt rigtige tidspunkter.

Gug Skole fik efterhånden lagt et godt tryk på værternes mål i lighed med første halvleg. Her var Frida Bach god til at sende nogle præcise stikninger af sted i dybden til frontangriberne. Det resulterede i, at holdet fik tilkendt et par frispark lige uden for værternes felt.

Værterne pressede på i starten af anden halvleg. Foto: Preben Krøldrup
Værterne pressede på i starten af anden halvleg. Foto: Preben Krøldrup

Hul på bylden
Værternes Kristina Brutsaert arbejdede fortsat mest på højre flanke, hvor hun ofte løb fra sin direkte markering, hvilket netop også skete i halvleges 12. minut. I fuld fart spurtede Kristina ned mod mållinjen, hvor hun sendte et hårdt spark ind i feltet, som Ida Meling først nåede frem til. Ida huggede til bolden og sendte den ind mod målet. Keeper Mie Engstrøm kunne ikke holde bolden, hvorfor den havnede inde i netmaskerne. Værterne var herefter foran med 1-0.

Se også: TV: Vendte skuden med máner

Forsøgte forgæves
Gug Skole  forsøgte sig herefter med at lægge et hårdere pres på værterne i bestræbelserne på at komme ind i kampen igen. Her var såvel Lærke Sørensen og Cecilie Holst særdeles angrebslystne, men det sidste træk blev næsten hver gang for meget, hvorfor chancen gik tabt.

Omkring det tyvende minut ventede man bare på, hvem der ville score det næste mål, da stemningen og atmosfæren var meget spændt inde på banen. Gug Skole forsøgte sig flere gange med skud udefra, men det lykkedes ikke at ramme målet. Med et minut tilbage iscenesatte Cecilie Holst og Lærke Sørensen atter et flot gennemspillet angreb, hvor bolden susede lige forbi mål rammen.

Kampen blev herefter fløjtet af, hvor Nibe Skole kunne glæde sig over sejren på 1-0. Holdet er dermed klar til at møde vinderen af kampen mellem Havbakkeskolen Als og Aars Skole.

Se interviewet med Mia Randrup fra Gug Skole og Clara Kalstrup fra Nibe Skole:

Sejrsjubel hos Nibe Skole. Foto: Preben Krøldrup
Sejrsjubel hos Nibe Skole. Foto: Preben Krøldrup

KAMPFAKTA:

Resultat:
Nibe Skole - Gug Skole, 1-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Kristina Brutsaert, Nibe Skole
Ceciilie Holst, Gug Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Mie Jensen, Gug Skole
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen