TV: Klare klask og klar til kredsfinale

I hopla: Pigerne fra Vester Hassing Skole var for stor en mundfuld for en hårdt kæmpende Aabybro Skole

Vester Hassing Skole hev en klar 6-0 sejr hjem og er klar til kredsfinalen imod Karensmindeskolen. (Foto: Leif Mikkelsen)
Vester Hassing Skole hev en klar 6-0 sejr hjem og er klar til kredsfinalen imod Karensmindeskolen. (Foto: Leif Mikkelsen)

Fra kampens start var det de gulblusede piger fra Vester Hassing Skole, der var toneangivende imod Aabybro Skole. Vester Hassing holdet er homogent, spiller bredt, kommer mod mållinjen og afleverer bagud til  chancer for øvrige angribere. Holdet er også fysik stærkt.

Vi fangede begge de to anførere inden kampen.

Mia fra Aabybro udtalte:

— Vi skal op imod en stærk modstander i dag. De har nogle gode individualister.

Christina Pedersen fra Vester Hassing havde store forventninger til sit hold:

— Jeg forventer, at det kommer til at gå godt for os i dag. Jeg håber, at vi får spillet godt sammen og scoret nogle gode mål.

Starten forløb med angreb i begge ender af banen, flest mod Signe Christensen i Aabybros mål. Hun er fra 7. klasse og spillede en god kamp. Hun vejledte og roste sine medspillere flot.

Signe Christensen havde mange flotte indgreb for Aabybro. (Foto: Leif Mikkelsen)
Signe Christensen havde mange flotte indgreb for Aabybro. (Foto: Leif Mikkelsen)

Se kampfakta her.

Se også: Keepere fra samme klub

Se også: Tre hurtige hug

Så faldt scoringerne på stribe
Der skulle gå godt 14 minutter, inden der gik hul på bylden med scoringer. Det var Ida Christensen, der scorede fladt fra straffesparksgrænsen for Vester Hassing.Kort efter var den gal igen, idet Marie Pedersen øgede til 0-2. Flot spillende Sofie Pilegaard øgede til 0-3. Et par minutter før pausen fik Vester Hassing et frispark, og meget flot sparkede Sophie Nielsen bolden ind i modsatte trekant til 0-4.

Se det flotte frisparksmål her:


Vester Hassing havde mange chancer i første halvleg. (Foto: Leif Mikkelsen)
Vester Hassing havde mange chancer i første halvleg. (Foto: Leif Mikkelsen)

I pausen blev der talt godt sammen hos Aabybro, der blev lavet taktiske ændringer og spillerne var klar til endnu en halvleg.

Færre mål på vej
Anden halvleg kunne være en kopi af første halvleg, blot var Vester Hassingpigerne knap så effektive. Målmand Signe Christensen stod en flot kamp i Aabybromålet.

Signe Christensen kæmpede bravt i Aabybromålet. (Foto: Leif Mikkelsen)
Signe Christensen kæmpede bravt i Aabybromålet. (Foto: Leif Mikkelsen)

Vester Hassings femte mål blev scoret af Christina Pedersen kort ind i halvlegen. Sidste og sjette mål blev scoret af Sofie Pilegaard, som kommer fra en meget sportsaktiv familie.

Aabybros nummer 8 Sofie spillede en glimrende kamp, og det var lige før man havde undet hende et mål, da hun i de sidste minutter driblede sig gennem mange modstandere og sluttede med at ramme stolpen.

Vi fangede også de to holds anførere efter kampen. Hør deres reaktioner her:


Kampen endte dog 0-6 til Vester Hassing Skole, som nu er klar til kredsfinalen imod Karensmindeskolen. Karensmindeskolen har en målscore på 45-0. Det skal derfor blive spændende at se, hvorvidt Vester Hassing bliver det første hold til at score imod det stærke forsvar.