TV: Klasseforskel i første kvartfinale

En kamp fra finalen: Muldbjergskolen kvaste sig i semifinalen

Karoline Kristensen leverede en fremragende første kamp i turneringen. Foto: Henrik Schou
Karoline Kristensen leverede en fremragende første kamp i turneringen. Foto: Henrik Schou

Lad det være sagt fra start. Kvartfinalen imellem Kjellerup Skole og Muldbjergskolen blev en ensidig forestilling, hvor gæsterne fra Nord ikke mødte den forventede modstand fra hjemmeholdet.

Se kampfakta her.

TV: Kantklipperen

Sad på det hele
Kampen startede noget nervøst, hvor begge hold havde svært ved at få spillet til at glide. Efter seks minutter havde udeholdet første skud på mål fra den enlige angriber Signe Timmermann. Efter dette angreb satte favoritterne sig på opgøret, og kampen udmøntede sig til spil mod ét mål.

Gæsterne var stærkt overlegne i alle spillets facetter - både fysisk og teknisk. De udstrålede stort overskud, og de røde fra den jyske hede blev udstillet som et sæt kegler i en træningsøvelse. Det skal siges til deres forsvar, at de kæmpede med alle de midler, de havde til rådighed.

Det var bare ikke nok mod overmagten. Det var tydeligt, at de interne relationer på Muldbjergskolens hold gjorde udslaget. De tre gange træninger om ugen på skolen samt de tre ugentlige træninger i Fortuna Hjørring gjorde udfordringen for stor for hjemmeholdet.

Gæsterne var i balance fra start til slut. Foto: Henrik Schou
Gæsterne var i balance fra start til slut. Foto: Henrik Schou

Galleri: Kjellerup Skole - Muldbjergskolen

Tog keeperen med i spillet
Lige så snart værterne var i boldbesiddelse og forsøgte at sætte et angreb op, var udeholdets Anna Harritsø og Freja Sarka klart overlegne i de defensive aktioner. De tog brodden af alt, som Kjellerup diskede op med.

De satte sig igennem fysisk og pillede bolden fra modstanderen. Bolden blev roligt kørt retur til målmanden Laura Jensen, som, igen via deres interne kendskab, kunne spille bolden udenom de mere og mere frustrerede spillere fra hjemmeholdet og hurtigt sætte nye angreb i gang. Laura Jensen blev brugt som sweeper-keeper, og hun rørte kun bolden én gang med hænderne i løbet af de to gange 30 minutter.

Freja Sarka tog nogle fremragende ryk fremad banen. Foto: Henrik Schou
Freja Sarka tog nogle fremragende ryk fremad banen. Foto: Henrik Schou

TV: Kender hinanden ud og ind

Suverænt comeback
Vi skulle hen til 10. minut, før favoritterne bragte sig i front med et flot langskud af Karoline Kristensen.

Karoline spillede sin første kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold nogensinde, da hun har været ude i halvandet år med en lyskenskade.

- Jeg har været ude i halvandet år. Genoptræningen har været intens med fysisk træning og konditionstræning i det sidste halve år, lød det fra Karoline efter kampen. 

I kvartfinalen var hun dog kampens store offensive profil. Normalt spiller hun defensiv midtbane for Fortuna, men i Ekstra Bladet Skolefodbold har hun fået tildelt den offensive og kreative midtbane-rolle.

- Jeg synes faktisk, at det er meget sjovere at spille længere fremme på banen. Det passer bedre til mig, forklarede Karoline.

Den opgave udførte hun til et flot 12-tal. Hun faldt rigtig godt ind i samarbejdet med topscorer Julie Andersen og kantspilleren Mathilde Esbensen.

Karoline Kristensen leverede et suverænt indhop i turneringen. Foto: Henrik Schou
Karoline Kristensen leverede et suverænt indhop i turneringen. Foto: Henrik Schou

Første semifinalist er fundet

Skal have mere lyd på
Hvis noget ´negativt´ skal nævnes om semifinalisterne fra Muldbjerg, må det være kommunikationen. Der var ingen. Der manglede lederskab. Kun ved ganske få gennemspillede angreb, kunne man høre udeholdet.

Derudover manglede der simpelthen også noget kvalitet i den afgørende aflevering. Ofte blev det for sløset. Til dette opgør var Julie Andersen anfører og placeret på defensiv midt, men normalt angriber, men hun var for tavs i dette opgør. Muldbjergskolen mangler en dirigent og en leder, der tager styring, når spillet ikke hænger ordentligt sammen. Og det gjorde det - trods storsejren - for ofte ikke på de sidste 20 meter af banen. Her skal generalen gå ind og rettet skuden op. Det skete ikke.

Julie Andersen er holdets topscorer med 18 kasser. Foto: Henrik Schou
Julie Andersen er holdets topscorer med 18 kasser. Foto: Henrik Schou

1-0 til gæsterne var stillingen ved pausefløjtet, selvom udeholdet sad tungt på kampen og burde have haft en større føring på dette tidspunkt.

Peptalken fra gæsternes træner i pausen gik på, at der skulle afsluttes udefra med mere kvalitet. Der skulle spilles mere over især venstrekanten, da der var enormt meget plads her mellem en yderst flagrende Kjellerup-back og en dybtliggende centerforsvarer og, at der skulle scores flere mål.

Se ALLE de fede fotos fra kampen her.

Målene væltede ind
Anden halvleg var ikke mere end tre minutter gammel, da gæsterne scorede til 2-0. Denne gang var det Mathilde Esbensen, som hakkede læderet direkte i kassen på direkte frispark fra 23 meter.

Mathilde Esbensen scorede et smukt mål direkte på frispark. Foto: Henrik Schou
Mathilde Esbensen scorede et smukt mål direkte på frispark. Foto: Henrik Schou

Hvis hjemmeholdets keeper Kathrine Pedersen dog bare havde været fire centimeter højere, eller havde hoppet, havde hun kunnet nappe langskuddet og i hvert fald tre af udeholdets kasser, for gæsternes langskudsmål strøg lige over fingerspidserne på hende.

Efter seks minutter i anden halvleg bragte Muldbjerg sig yderligere foran ved Signe Timmermann via indlæg fra kampens profil Karoline Kristensen. 3-0.

Pigerne fra Muldbjerg beviste overfor deres træner, at de lyttede til ham, for skuddene udefra i anden halvleg var mere kompetente end i første halvleg. Da der var spillet 47 minutter, røg endnu et langskud i kassen. Denne gang var det Anna Madsen, som fik trykket af fra distancen til 4-0.

Nu var det som om, at begge hold havde spillet færdig og havde accepteret kampens resultat og nu blot så frem til et varmt bad. Men alligevel to minutter før tid ville Karoline Kristensen cementere sejren med endnu et langskud fra distancen, hvilket resulterede i slutresultatet 5-0.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Kjellerup Skole - Muldbjergskolen, 0-5

Målscorere:

0-1: Karoline Kristensen (10.)
0-2: Mathilde Esbensen (33.)
0-3: Signe Timmermann (36.)
0-4: Anna Madsen (47.)
0-5: Karoline Kristensen (58.)

Her spilles finalerne

Tilbage for fuld damp
Vi talte med kampens spiller Karoline Kristensen efter kampen. Hun er nu endelig tilbage på fuld damp efter sin skade og har generobret sin position som defensiv midtbanespiller på Fortuna Hjørrings U16 Liga 1 hold.

Karoline er en høj pige på ca. 175 centimeter. Hun har en fantastisk teknik, et godt drev med bolden, og så kan hun gå både højre og venstre om sin modstander. Det er derfor logisk, at hun ligger som bølgebryder på den defensive midtbane på klubholdet, men her på skoleholdet har hun fået en rolle som offensiv midtbane. Den plads ligger bedre til hende, da hun har et godt blik for sine medspillere, og som hun beviste i dette opgør: Et fantastisk spark med højrebenet.

- Min teknik har jeg fået ved at spille ude i haven med mine to mindre søskende. Jeg har en lillebror og en lillesøster, og vi har nogle drabelige opgør, fortalte Karoline. På trods af sin højde ser Karoline sin fysik som sit største udviklingsområde.

- Jeg synes ikke, at jeg er stærk nok i duelspillet, så én gang om ugen, foruden de andre træninger, er jeg i fitnesscenteret for at bygge på.

Fem skarpe til Signe Timmermann

Mulighed for at skabe overskrifter
Muldbjergskolens træner havde da også kun komplimenterende ord tilovers for sin store profil på dagen.

- Jeg sagde til hende, at da dette var hendes første kamp, havde hun nu muligheden for at gå ud og skabe overskrifter, og det klarede hun jo ganske fint, udtalte træneren med nordjysk besindighed.

Det bliver spændende at følge Karolines videre færden i verdens største skolefodbold-turnering. Hun var glimrende i dette opgør, men hun fik også pladsen til det. Når hun bliver mere presset fremadrettet, må vi se om den lange skadesperiode har påvirket hende, eller om hun kan stå distancen.

Hør fra Karoline her:

Sådan gik finalerne i Odense