TV: Kørte sejren hjem

Kamp: Der var meget fight på midten af banen

Chance til hjemmeholdet. Foto: Kurt Nedergaard
Chance til hjemmeholdet. Foto: Kurt Nedergaard

- Alle skal give sig 120 procent fra start, lød det fra læreren fra Rødkærsbro Skole inden kampen på udebane mod Viborg Private Realskole.

- Vi skal være klar for at vinde kampen, de er stærke, lød det inden kampstart.

Se kampfakta her.

Se også: Snød gammel rival igen

God vind
Gæsterne var dog ikke helt klar fra start, som de ellers havde snakket om.

Med lidt medvind i ryggen var det hjemmeholdet, der kom bedst fra start og fik overtaget på midtbanen. De kom da også foran 1-0 efter ti minutters spil. Anders Hald erobrede bolden i forsvaret og tog turen op ad banen. Han spillede bolden til en medspiller, der sparkede på mål. Skuddet bliver pareret, men Anders var klar og sparkede bolden i nettet.

Værterne forsatte presset, og der var to store chancer til Victor Fejrskov og Mathias Kjærsgaard, men de blev misbrugt.

På en kontra havde udeholdets Christoffer Lindgaard et godt langskudsforsøg uden det blev til mål. Hjemmeholdets Victor havde endnu en stor chance, men forsøget blev glimrende reddet af Lasse Nielsen i målet.

Fem minutter før pausen var Victor atter på spil efter han modtog en stikning. Han løb fra modstanderne og scorede med et fladt skud. 2-0 til værterne.

Der var mange tætte nærkampe. Foto: Kurt Nedergaard
Der var mange tætte nærkampe. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: TV: Weinreich viste vejen

Kæmpede bragt
I pausen fik udeholdets drenge besked om, at de ikke havde givet sig 120 procent:

- Det skal I, hvis vi skal vinde. Vi har haft for dårlige afleveringer, der er for svage. Det skal vi have lavet om på, så starter vi på 0-0, og så ser vi på, hvad vi kan gøre.

Det så straks fra starten af anden halvleg ud til, at Rødkærsbro Skoles drenge havde hørt efter. De var tændte og havde meget af spillet.

Asger Hvorslev var tæt på at score, men skuddet ramte stolpen. Efter et hjørnespark havde Christoffer Lindgaard et skud, som sneg sig lige forbi målet. Asger Hvorslev fik dog kort efter reduceret, da han i fri position sikkert sparkede bolden i nettet til 2-1.

Hjemmeholdet løb ofte i offside. Foto: Kurt Nedergaard
Hjemmeholdet løb ofte i offside. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: TV: Kronen på værket

Kunne intet gøre
Efter målet foregik meget spillet på midten af banen, hvor begge hold kæmpede for at få overtaget. Asger Hvorslev havde en kæmpe chance, men Malthe Plougmand kom godt ud og fik afværget. Værternes Viktor og Mathias havde også et par chancer for at lukke kampen.

Få minutter før sidste fløjt slap Viktor fri i højre side, men han blev stoppet lidt voldsomt af målmand Lasse Nielsen lidt uden for feltet. Lasse fik et korrekt gul kort og måtte se resten af kampen fra sidelinjen.

Det lykkedes dog Mathias at lukke kampen, da han fik en tilfældig chance. Han scorede til slutresultatet 3-1.

Havde gæsterne været klar fra start og udnyttet deres chancer, kunne de måske have vundet kampen.

Asger Hvorslev, der går i 8. klasse, var for 3. år i træk med i Ekstra Bladet Skolefodbold, og han havde følgende kommentar efter kampen: 

- Det er sjovt at spille. Man får noget ud af at være sammen med andre end dem fra klassen

- Jeg fik den lige prikket forbi målmanden, sagde han afsluttende i forhold til sit mål.

Fra Viborg Private Realskoles Anders Hald lød det efter kampen:

- Vi har styr på det, og vi starter godt og har mange gode chancer. Vi viser god moral og spiller bolden rundt.

Hør Anders Hald efter kampen: