Annonce:
Annonce:

TV: Kredsfinale-klar med storsejr

Suverænt: Muldbjergskolen 2 fortsætter med at imponere

Mathilde Badsberg havde en travl dag på kontoret. Foto: Ib Alstrup
Mathilde Badsberg havde en travl dag på kontoret. Foto: Ib Alstrup
Annonce:

Så oprandt dagen, hvor vi skulle finde den ene finalist til pigernes kredsfinale i Jylland Nord.

Endelig var vejrguderne os venligt stemt. En flot solskinsdag, to dygtige fodboldhold og så den fine kunststofbane på Fortunas baneanlæg. Så bliver det vist ikke bedre.

- Vi ved selvfølgelig, at Muldbjerg er næsten skræmmende stærke, men vi er altså ikke kommet for bare at lægge os ned, vi vil sælge os så dyrt som muligt, lød det fra de to Gug-trænere Torben og Emil før kampen imellem Mulbjergskolen 2 og Gug Skole.

Se kampfakta her.

TV: Sidste kasse var afgørende

Vild målscore
Hjemmeholdet kom til dette opgør med en helt usædvanlig flot række sejre i deres hidtidige fem kampe, hvilket en målscore på 52-2 også må siges at være bevis på.

Annonce:

Så har de målslugeren og anfører Julie Andersen med 17 kasser indtil denne kamp. Plus Mathilde Esbensen med ni og Signe Timmermann med syv mål. I denne kamp var det endda måske endnu mere de to angribere Rakel Sieker og Emily Isbister, som svang taktstokken. I det centrale forsvar viste Freja Sarka sig at være nærmest umulig at komme forbi.

Så man forstår godt, at Rakel er med i truppen til U16-landsholdets kampe imod Tyskland og yderligere to-tre stykker er med i DBUs talentsamlinger. Alle spiller til daglig i Fortuna.

Udeholdets piger har gennem alle deres hidtidige kampe profiteret af stor fysisk styrke. De spiller alle i den lokale Gug Boldklub, de kender derfor hinanden rigtig godt og fremstår som et godt kollektiv uden svage punkter overhovedet.

God tilskueropbakning. Foto: Ib Alstrup
God tilskueropbakning. Foto: Ib Alstrup

TV: Strålede endnu engang

Satte sig på spillet
Men i dette opgør måtte de simpelthen bare bøje sig for overmagten. Selv den normalt superfarlige målscorer Julie Villadsen med hidtil syv mål blev ligesom de øvrige angribere pakket så godt ind, at det kun blev til ganske få farlige forsøg.

Allerede inden der var spillet fem minutter, kom hjemmeholdet i front. Signe Timmermann gled fri og kunne let sende bolden i nettet uden om målvogter Mathilde Badsberg.

Annonce:

Først bold er i kassen. Foto: Ib Alstrup
Først bold er i kassen. Foto: Ib Alstrup

I 13. og 14. minut blev det 2-0 og 3-0. Først ved Emily Isbister med en kontrolleret inderside på et højt indlæg og derefter Julie Andersen, der nåede en lang stikning lige inden Mathilde.

På samme måde gjorde Emily med sit andet mål det til pausestillingen 4-0 med ca. fem minutter tilbage af første halvleg. Derefter kom udeholdets to bedste muligheder i denne halvleg. Først viste Annika Janik stort fighterhjerte og sled sig igennem til skud, men Laura Jensen i hjemmeholdets mål halvklarede til hjørnespark. Ved næste mulighed nåede Laura end ikke at blinke, da Julie Villadsen testede overliggeren med et bragende langskud.

Laura Jensen havde ikke meget at lave i hjemmeholdets mål. Foto: Ib Alstrup
Laura Jensen havde ikke meget at lave i hjemmeholdets mål. Foto: Ib Alstrup

TV: Fortsætter ekstrem stime

Fik stor ros
Undervejs i halvlegen ved stillingen 3-0 fik vi lige denne kommentar fra Mathilde i gæsterne mål:

- Uha, det bliver nøjagtigt lige så svært, som vi frygtede.

I pausen fik udeholdet fortjent ros af trænerne:

- I gør det så flot piger, I kæmper fantastisk, bare bliv ved, vi vil herfra med æren i behold.

Hør pausesnakken her:

I hjemmeholdets lejr var opskriften:

Annonce:

- Bare spil bolden hele tiden, de er nemlig særdeles fysisk stærke. Og pas så på, når de spiller deres dybdebolde og derefter spiller skråt tilbage, det er der, de har haft deres bedste muligheder.

TV: Talenterne storsejrede

Lukkede og slukkede
Anden halvleg startede med et optimistisk Gug-mandskab. Især Annika med sine mange kræfter ydede gennem hele halvlegen en formidabel indsats. Også Alberte Møller skal have stor ros for sin indsats. Men det gælder samtlige af udeholdets spillere. De tabte aldrig modet, selvom de var under konstant pres stort set gennem hele kampen.

I halvlegens ottende minut startede elegante Rakel så sit målshow. Først tacklede hun sig nærmest igennem flere forsvarere til 5-0. Med 10 minutter tilbage gled hun igennem forsvaret næsten konstant med en mand i ryggen og placerede bolden uden for Mathildes rækkevidde. Med et lidt heldigt kludemål fuldendte hun sit hattrick til kampens slutresultat 7-0.

Annonce:

Til slut skal yderligere en enkelt af hjemmeholdets spillere nævnes. Emily Krigbaum har som den eneste fra 7. klasse været med på holdet to gange. Trods yngre end de øvrige matchede hun dem fysisk og gik flot fri på venstre fløj flere gange. Flot.

- Så jeg håber da at komme med til kredsfinalen.

Hør fra Emily her:

Stort tillykke til Muldbjergskolen 2 med finalepladsen. Til Gug er der kun at sige, at de solgte sig på fair måde så dyrt som muligt mod en fantastisk dygtig modstander. Helt usædvanligt var vi vidne til en fodboldkamp med et resultat på 7-0, uden at modstanderen overhovedet var nedspillet.

Muldbjergskolen 2s modstander i kredsfinalen bliver enten Højslev Skole eller Løgstør Skole. Den kamp spilles mandag. Kredsfinalen spiller mandag 6. november.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: