TV: Kronen på værket

Det gik stærkt: Anden halvleg havde et hæsblæsende tempo

Biersted Skole kunne helt fortjent juble efter kampen. Foto: Preben Krøldrup
Biersted Skole kunne helt fortjent juble efter kampen. Foto: Preben Krøldrup

Drengene fra de to naboskoler Biersted Skole og Vadum Skole havde set meget frem til deres første kamp i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Anfører Mads Kronborg fra hjemmeholdet var meget sikker på, at netop hans skole ville trække det længste strå. Det skyldtes udelukkende, at de havde forberedt sig på en helt anden måde i år.

Oliver Kirkegaard, anfører for Vadum Skole, gav ligeledes udtryk for, at netop hans skole i denne sæson kunne være med til at præge turneringen. De have nemlig fået en ny idrætslærer, der netop havde bragt glæden ved fodboldspillet ind i undervisningen.

Se kampfakta her.

Se også: Træfsikkerhed i målfest

Chancer fra start
Fra første fløjt stod det klart, at kampen om midtbanen satte sit præg på spillet.

Værternes Frederik Svendsen havde allerede i kampens 5. minut en rigtig god chance for at bringe sit hold foran. Men det mislykkedes dog for ham.

Langsomt men sikkert satte gæsterne sig på opgøret, hvilket resulterede i kampens første scoring i det 8. minut. Mikkel Falberg sendte et projektil af sted, som keeper Mads Kahler ikke kunne holde. Hermed var Vadum Skole foran med 1-0.

Umiddelbart herefter var det så Biersted Skoles, der testede keeper Marius Bendsten. Marius reddede dog den store chance i stor stil.

Omkring det tiende minut testede Oliver Arenshøj Biersted Skole så Marius med et giftigt langskud, som han ikke kunne holde. Det lykkedes for forsvaret at få bolden ekspederet væk i sidste øjeblik.

Nogle af tilskuerne havde gode pladser til kampen. Foto: Preben Krøldrup
Nogle af tilskuerne havde gode pladser til kampen. Foto: Preben Krøldrup
 
Se også: TV: En drøm at score

Gik til stålet
Der var fortsat bid og kraft i tacklingerne, så drengene mente det alvorligt, når de hver især havde opfattelsen af, at de ville vinde kampen.

Såvel værternes Peter Rytter som Oliver Arenshøj havde gode hovedstød og langskud, der var meget tæt på at bringe dem på omgangshøjde med gæsterne.

Det skete så i første halvlegs 26. minut, hvor Thomas Gregersen nåede frem til en returbold fra keeper Marius Bendtsen.

Halvlegspausens resultat var således 1-1.

Der blev lagt pres på gæsternes forsvar. Foto: Preben Krøldrup
Der blev lagt pres på gæsternes forsvar. Foto: Preben Krøldrup
 
Se også: Hattrick sikrede sejr

Pausesnak
- I har gjort mange ting rigtig godt. Klap bare på mål, når I får muligheden for det. Så skal vi prise os lykkelige for de redninger, Marius har hevet ud af ærmet i første halvleg, lød det fra udeholdet.

Hos værterne lød de gode råd sådan her:

- Vi skal have venstresiden mere i gang, hvorfor vi foretager et par udskiftninger.

- Når I får en friløber, skal det altså resultere i en scoring.

- Så har spillet været for krampet og momentvis usikkert. Spil mere simpelt, lød den afsluttende kommentar.

Marius Bendtsen måtte lade sig skifte ud med en skade. Foto: Preben Krøldrup
Marius Bendtsen måtte lade sig skifte ud med en skade. Foto: Preben Krøldrup
 
Se også: TV: Begrænsede det ventede nederlag

Så gik det stærkt
Anden halvleg startede i samme hæsblæsende tempo som første. Biersted Skole havde taget mange af de positive indtryk med fra trænerteamet. Det resulterede blandt andet i tre hurtige scoringer fra det 2. til det 7. minut.

Først var det Mads Kronborg, der sendte et projektil ind bag en chanceløs keeper.

Et par minutter senere var det så Jeppe Brix, der kunne bringe sit hold foran med 3-1 efter et glimrende kombinationsspil hen over midtbanen.

Mikkel Blirup afsluttede denne hæsblæsende start på halvlegen ved at bringe Biersted Skole foran med 4-1. På elegant vis lobbede han bolden over den fremstormede keeper.

Kampens tre prisvindere. Foto: Preben Krøldrup
Kampens tre prisvindere. Foto: Preben Krøldrup

Midt i anden halvleg udbyggede værterne så deres scoring til 5-1, hvor keeper Marius samtidig blev skadet og måtte lade sig udskifte.

Martin Ladefoged overtog herefter målmandstrøjen, hvilket han aldrig havde prøvet før. Det lykkedes nu ganske godt for samme Martin, da han kun lukkede en enkelt pind ind i kampens døende fase.

Slutresultatet blev, at Vadum Skole vandt med 6-1.

Hør Mads Kronborg fra Biersted Skole inden kampen: