TV: Lige duel måtte ud i straffe

Stillingskrig efter pausen: De to hold gav hinanden kamp til stregen

Der var fuld fart fremad i kampen. Foto: Stig Hansen
Der var fuld fart fremad i kampen. Foto: Stig Hansen

Drengene fra Rosendalskolen i Hobro tog imod drengene fra Assens Skole i en kamp, som de begge betegnede som slaget om Mariager Fjord. Begge hold havde i deres første kamp vundet 2-0. Gæsterne fra Assens Skole havde vundet over Solhverv Privatskole, og hjemmeholdet fra Rosendalskolen havde slået Mariager Skole.

Se kampfakta her.

De to hold var klar til kamp. Foto: Stig Hansen
De to hold var klar til kamp. Foto: Stig Hansen

Simon matchvinder i muskelkamp
Lige dyst
De to hold brugte kampens indledning til at se hinanden lidt an, og det meste spil foregik på banens midte, og egentlige afslutninger blev det ikke til i denne periode. Vi skulle frem til kampens ottende minut, før kampens første store mulighed opstod. Den førte da også til scoring for Rosendalskolen.

Bolden blev ført frem i højre side af Frederik Pedersen, som sparkede fladt på tværs til Simon Hastings, som modtog bolden lidt uden for straffesparkfeltet. Simon tog et træk til højre uden om målmanden og kunne med en behersket inderside sende bolden i mål til føring på 1-0 til Rosendalskolen.

Få minutter senere var det Rosendalskolens Mathias Kristensen, som testede Assens Skoles målmand med et langskud, men Mads Thomsen klarede på flot vis. Samme Mads skulle i øvrigt vise sig flere gange at blive redningsmand for Assens Skole – ikke bare i den ordinære kamp, men også i den efterfølgende straffesparkkonkurrence.

Stærk start gav pote

Kom tilbage igen
Midt i halvlegen fik Assens Skole tilkendt et frispark ude i venstre side på højde med modspillernes straffesparkfelt. Max Balslev sparkede bolden højt mod fjerneste stolpe, men Rosendalmålmand Frederik Jørgensen fik klaret.

Assens Skole er tæt på. Foto: Stig Hansen
Assens Skole er tæt på. Foto: Stig Hansen

20 minutter ind i kampen kom så udligningen. Lasse Thomsen brød igennem i venstre side, og bolden blev sendt mellem benene på Rosendalskolens målmand og i nettet. Lige før pausen fik Rosendalskolen en stor mulighed, men Mads Thomsen reddede i to omgange.

Først kastede han sig ned og blokerede skuddet, hvorpå bolden så røg tilbage til en anden Rosendalangriber, men hans skud fik Mads Thomsen viftet til hjørnespark. Således blev en meget lige og meget underholdende første halvleg færdig.

På spørgsmålet om Assens Skole var tilfreds med spillet i første halvleg, svarede træner Brian Svenningsen:

- Vi er egentlig tilfredse, vi har en plan, og den følger vi meget godt.

Spænding til det sidste
Det var Assens Skole, der kom bedst fra start i anden halvleg og her havde det meste af spillet. Med omkring fem minutter spillet løb Lasse Thomsen igennem i venstre side, men kom, hårdt presset af flere modspillere, for langt ud i siden, og det der kunne være blevet en god mulighed løb ud i sandet.

Omkring midten af anden halvleg var det igen Lasse Thomsen der var på spil, idet han kom helt fri og afsluttede lige uden for straffesparkfeltet, men bolden ramte lige i benene på den fremstormende målmand fra Rosendalskolen.

Umiddelbart efter kom Rosendalskolen til en god mulighed, da bolden fra venstre side blev sparket ind foran mål, men der manglede mere præcision i afslutningen.

Lidt senere måtte Nicklas Olsen fra Assens Skole til afkøling i 10 minutter efter at have været præsenteret for et gult kort i en situation, hvor han tog hånden til hjælp for at stoppe bolden. Med en spiller i overtal kom drengene fra Rosendalskolen til lidt mere spil, og det brændte i flere omgange lidt på foran målet hos Assens-drengene, men uden at det kom til de helt store og oplagte målchancer.

Det virkede i kampens slutning lidt til, at begge hold ikke turde satse ret meget af frygt for at blotte sig bagude, men i stedet satte deres lid til at kunne afgøre kampen i straffesparkskonkurrencen.

En straffesparkskonkurrence hvor begge hold scorede på deres første to spark, hvorpå Rosendalskolen så missede deres tredje spark. På alle de efterfølgende spark blev der scoret. Det var således anfører fra Assens Skole, som kunne sparke den endelige sejr hjem til 'sydboerne' i slaget om Mariager Fjord.

Hør fra de anførere efter kampen:


De tre glade prisvindere. Foto: Stig Hansen
De tre glade prisvindere. Foto: Stig Hansen