TV: Lukkede ned for målræven

Pakket ind: Værterne holdt styr på Maxwell og sikrede sig billetten videre

Der kæmpes intens om hver en bold. Foto: Preben Krøldrup
Der kæmpes intens om hver en bold. Foto: Preben Krøldrup

I fjerde runde af Ekstra Bladet Skolefodbold var der lagt op til et yderst interessant opgør på Nibe Stadion, hvor værterne fra Nibe Skole skulle møde Aars Skole. Se kampfakta her.

Begge hold havde spillet tre opgør i indeværende sæson, hvor de begge havde klaret sig ganske fint.

I første kamp besejrede Nibe Skole Karensmindeskolen fra Støvring med 2-1 i et meget tæt opgør. Efterfølgende var det så Skørping Skole, der måtte se sig slået med 2-0. Holdets seneste sejr var ude over Østermarkskolen fra Aars, hvor sejren lød på 5-1.

I mellem tiden har gæsterne fra Aars Skole også kunne notere sig for tre sejre. I første kam nappede de en 4-1 sejr over Realskolen fra Aalestrup. Efterfølgende tog de en sikker sejr på 6-0 over Suldrup Skole, hvorefter naboskolen fra Farsø på hjemmebane måtte lægge ryg til et nederlag på 5-0.

Svær opgave for værter
Ekstra Bladet Skolefodbold forhørte sig hos begge hold om, hvilke forventninger der var til onsdagens opgør.

Først værternes keeper, Tobias Hurup, der havde været en rigtig god sidste skanse i de tidligere spillede kampe i denne sæson.

- Vi plejer at vinde kampene på fysikken, men det bliver klart sværere i dag. Vi har spillere i front, der via sin hurtighed har vist sig at være kampafgørende. I forhold til modstanderen skal vi forsøge at lukke deres topscorer(Maxwell, red.) ned, da han har virker frygtindgydende i år, sagde Tobias.

Fra udeholdet havde Magnus Frederiksen følgende kommentar:

- Vi kender hinanden fra U16-holdet i Aars IK. Vi har markante spillertyper i alle kæder, der kan afgøre en kamp. Sammenholdet er klart en af de dyder, der kan bringe os langt i turneringen.

Fornem opbakning til mandagens kamp. Foto: Preben Krøldrup
Fornem opbakning til mandagens kamp. Foto: Preben Krøldrup

Se også: Så sig ikke tilbage
Klar til kamp
På det solbeskinnede Nibe Stadion stod der en strid blæst på langs ad banen.

Værterne havde valgt at have vinden i ryggen i første halvleg, hvilket viste sig at være en god beslutning. Allerede i kampens andet minut sendte Mikkel Høj en præcis aflevering afsted i dybden til Anders Studsgaard i det rette øjeblik for at undgå offside-fælden. På fremragende vis lobbede Anders bolden over den fremstormende keeeper Habert fra Aars skole, som dog ingen chancer havde for at redde skuddet. Hermed førte værterne allerede med 1-0.

Umiddelbart efter denne scoring kunne holdet have bragt sig yderligere foran med en pind efter samme opskrift som ved det første mål. Denne gang sneg bolden sig dog lige over målet.

Se også: TV: Fysikken overvandt teknikken

Maxwell alene i verden
Aars Skole forsøgte sig i samme periode af kampen med lange bolde i modvinden frem til Maxwell, som lå alene på toppen. Maxwell havde således ikke optimale arbejdsbetingelser, hvorfor han ikke fik det optimale udbytte ud af sin hurtighed.

Omkring det tiende minut forsøgte værterne sig atter med at kombinere sig gennem på midtbanen, hvor Oscar Strand pludselig var helt fri. Oscar sendte koldblodigt bolden ind i det lange hjørne efter Anders Sudsgaards glimrende assist. Værterne var herefter allerede foran med 2-0.

I de følgende minutter blev der kæmpet intenst om hver bold i begge lejre, da ingen absolut ville tabe opgøret. Eksempelvis lykkedes det for de rødblusede gæster at tilspille sig en meget stor chance, hvor Maxwell fik sendt Magnus Frederiksen af sted i dybden, men den store chance blev afværget af keeper Tobias Hurup.

Værterne forsøgte sig med flere skud udefra, hvor såvel Anders Studsgaard og Mikkel Høj fik afvist deres muligheder. I den anledning fik holdet flere farlige hjørnespark, som voldte Aars Skole udfordringer. Den største mulighed fik Oscar Strand dog omkring det tyvende minut, men keeper Habert reddede den store mulighed i stor stil.

Maxwell efter opgøret. Foto: Preben Krøldrup
Maxwell efter opgøret. Foto: Preben Krøldrup

Se også: TV: Afgjort fra pletten

Pakkede Maxwell ind
Maxwell lå stadig alene på toppen, men han havde fortsat store udfordringer med at komme frem til de helt store muligheder. Det skyldes ikke mindst, at den fysisk stærke anfører og midterforsvarer Simon Meling fulgte Maxwell overalt på banen. Simon gik således forrest og viste sine medspillere, hvordan man skulle lukke en meget farlig frontangriber ned.

Mod halvlegens slutning kastede de rødblusede flere spillere frem med henblik på netop at iscesætte Maxwell. Specielt efter at værterne var blevet reduceret til ti mand grundet forevisning af et gult kort til Jonas Marlo.

Den velspillede og tempofyldte første halvleg sluttede herefter med stillingen 2-0 til Nibe Skole.

I pausesnakken sagde værternes træner Jari Nielsen til sine spillere:

- I skal være bevidste om, at vi nu kommer under et stort pres grundet vinden og en spiller i undertal. Men forsøg at kombiner jer igennem hen over midtbanen og brug kanterne-

Hos udeholdet var budskabet:

- I skal sidde tættere på jeres markeringer i forsvaret, og vi skal ind i kampen igen ved en hurtig reducering. Og forsøg gerne udefra, når I får chancen.

Anfører Simon Meling havde godt styr på Maxwell. Foto: Preben Krøldrup
Anfører Simon Meling havde godt styr på Maxwell. Foto: Preben Krøldrup

Se også: Kneben sejr i hård duel

Lyttede til træneren
De gode råd fra træneren så ud til at virke for de rødblusede, da de klart dominerende spillet i den indledende fase af halvlegen. Det resulterede netop i nogle gode langskud og et par farlige hjørnespark. Det lykkedes dog hver gang for keeper Tobias Hurup at gribe sikkert ind i spillet på en måde, så Aars-drengene ikke fik de helt store muligheder for at score de afgørende mål.

Samtidig råbte træneren til værternes spilere, at de skulle spille bolden langs jorden og så kombinere sig igennem kæderne. Omkring det tiende minut viste Anders Studsgaard og Oscar Strand netop, hvordan trænerens råd skulle effektueres. Kun via en fremragende redning fra Habert kastede det ikke en scoring af sig.

Magnus Frederiksen fra Aars Skole kæmpede bravt for sit hold. I en tackling fik Magnus netop bolden med sig, hvorefter han sendte et projektil afsted, som desværre sneg sig lige ved siden af målet.

Som kampen skred frem, stod det meget klart, at ingen af holdene ville tabe. Der var således såvel kraft og saft i tacklingerne. Blandt andet viste værternes anfører, Simon Meling, at han også kunne anvendes i angrebet. Simon forfulgte en aflevering sendt afsted af Kristian Berger, hvor Simon blev tacklet i absolut sidste øjeblik i feltet.

Pausesnak hos Aars Skole. Foto: Preben Krøldrup
Pausesnak hos Aars Skole. Foto: Preben Krøldrup

Se også: Hattrick cementerede sejr

Slog gnister
Aars Skole levede fortsat på kontraer, hvor Maxwell netop ventede på den mulighed, der resultatmæssigt kunne bringe holdet tilbage i kampen igen. Omkring det tyvende minut begyndte det at slå gnister spillerne imellem, hvorfor kampens myndige dommer måtte uddele tre gule kort. 

Det ødelagde til en vis grad rytmen i kampen, hvorfor de sidste ti minutter blev meget rodet. Såvel Timmi Sørensen som Maxwell fik dog begge muligheden for at bringe deres hold tilbage på sporet igen. Atter viste keeper Tobias Hurup sin store styrke og blik for spillet, da han begge gange afværgede de store chancer i flot stil.

Umiddelbart inden sidste fløjt fra kampens dommer var det så værternes Rasmus Jensen, der kunne have udbygget scoringen. Igen var det et rigtig flot indgreb fra Habert, der hindrede scoringen.

Se også: TV: Målræven Maxwell

Sikrede sig billetten videre
Nibe Skole kunne hermed kåres som vinder af opgøret med en sejr på 2-0. Næste modstander for holdet bliver vinderen af kampen mellem Fjerritslev Skole og Biersted Skole.

Der var naturligvis skuffelse at spore hos drengene fra Aars Skole. Flere gav dog udtryk for, at værternes sejr var fortjent. Samtidig havde det været en stor oplevelse at være med i årets turnering af Ekstra Bladet Skolefodbold.    

Nibe Skole er videre til næste runde. Foto: Preben Krøldrup
Nibe Skole er videre til næste runde. Foto: Preben Krøldrup
 

Se interviewet med Oscar Strand og Magnus Frederiksen:

KAMPFAKTA:

Resultat:
Nibe Skole - Aars Skole, 2-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Tobias Hurup, Nibe Skole
Magnus Svendsen, Aars Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Habert Nsengiyunva, Aars Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen