TV: Måtte kæmpe for sagen

Sprudlede af selvtillid: Der skulle en god portion fight til for at hive sejren i land

Der blev gået til den. Foto: Kristoffer Loft
Der blev gået til den. Foto: Kristoffer Loft

Sidste år lykkedes det drengene fra Klokkerholm Skole at slå Hjallerup Skole sikkert ud af turneringen. I år forventede Klokkerholm-træneren lige så en sikker sejr, ligesom Hjallerup-træneren frygtede en gentagelse.

Klokkerholms anfører Mikkel Jelsbak var noget mere ydmyg omkring opgaven:

Se kampfakta her.

Lukkede kampen før pausen

Hjemmeholdet lagde pænt ud
Det var da også Klokkerholm, der var det mest toneangivende hold fra kampens start. Det meste af spillet foregik på Hjallerups banehalvdel. Chancerne var dog ikke mange i starten. Hjallerup forsøgte at svare igen ved at kombinere sig op af banen for så at sende en af deres hurtige angribere i dybden.

Efter et lille kvarters spil kom kampens første store chance. Hjallerup smed bolden væk i opspillet, hvilket Klokkerholm straks udnyttede til at sætte en kontra ind. Bolden blev spillet fri på kanten, hvor den blev sparket hårdt ind over. I hård kamp fik en Hjallerup-forsvarer foden først på, og bolden kørte lidt tilfældigt i en blød bue lige over overliggeren. På det efterfølgende hjørnespark måtte Hjallerup-keeperen ud med en refleksredning på stregen for at forhindre et hovedstød fra tæt hold i at gå ind.

Udnyttede overtaget

Så faldt målene
Kort efter var det så Hjallerup, der lykkedes med at få sendt en dyb bold afsted. Det var deres største trussel, Nikolaj Vigen, der hårdt presset af en forsvarer, som han først så ud til at tabe duellen til, fik sendt en hammer af en afslutning af sted på kanten af feltet, som målmanden ikke kunne nå at reagere på. Stik imod spillet var det nu Hjallerup, som var i front.

Det varede dog ganske kort. For under to minutter efter blev der udlignet til 1-1. Emil Bering blev spillet flot i dybden og sparkede den sikkert ind. Dette blev startskuddet til et endnu hårdere pres fra Klokkerholm.

- De (Klokkerholm spillere red) er jo over det hele, lød det fra en Hjallerup-forsvarer, mens han kæmpede bravt for at holde modstanderen fra fadet. Det lykkedes dog ikke, for med to minutter igen af første halvleg tog kampens afgørende spiller over. Mathias Sørensen fra Klokkerholm blev spillet fri i højre siden, og fra en spids vinkel trykkede han uden betænkningstid af. Bolden susede ind lige under overliggeren. Rigtig flot mål og Klokkerholm kunne gå til pause fortjent foran 2-1.

Mathias Sørensen leverede en flot præstation. Foto: Kristoffer Loft
Mathias Sørensen leverede en flot præstation. Foto: Kristoffer Loft

Forsøgte at lukke kampen hurtigt
Anden halvleg var ikke et minut gammel, før Klokkerholm for første gang bankede på for at lukke kampen. Overliggeren reddede dog i første omgang Hjallerup, men kort efter var det igen Mathias, som blev spillet igennem i dybden. Denne gang afsluttede han hårdt langs jorden og gjorde det til 3-1.

Fem minutter senere havde Klokkerholm frispark. Bolden blev sparket indover, hvor Mathias igen var på spil. Denne gang headede han den på tværs af målet, hvor Emil nemt kunne gøre det til 4-1 med sit andet mål i kampen.

Hjallerup kæmpede dog ufortrødent videre, og med et kvarter igen lykkedes det at få bragt spændingen lidt tilbage i kampen. En dyb bold endte med at udløse en duel mellem både en Hjallerup-angriber og en Klokkerholm-forsvarer samt målmand. Duellen endte med, at der blev begået et straffespark, som Benjamin Larsen sikkert omsatte til mål.

Se sparket her:

Tættere på kom Hjallerup ikke. Klokkerholm vandt dermed 4-2 og er videre til næste runde.

To glade prisvindere. Foto: Kristoffer Loft
To glade prisvindere. Foto: Kristoffer Loft